Copenhagen Flames vinkede i dag farvel til SINNERS.

Tættere på oprykning

Copenhagen Flames er fortsat med i kampen om en plads i ESL Pro League Season 16 Conference.

Vejen til ESL Pro League Season 16 Conference er blevet lidt kortere for Copenhagen Flames, som netop har slået Sinners 2-0.

Opgøret blev skudt i gang på Sinners' banevalg, Vertigo, men her viste Flames, at de heller ikke er helt dårlige på banen. På trods af en halvskidt start fik Flames nemlig skudt sig tilbage på deres T-side, hvor danskerne også afgjorde banen til egen fordel.

Det gik hurtigt videre til Nuke, og denne gang kom danskerne flyvende fra start, da de sikrede sig en 7-0-føring. Sinners kom dog så småt tilbage, men den store føring var nok til at holde tjekkerne på afstand, hvorfor Flames løb med en 16-14-sejr her.

Copenhagen Flames
2 - 0
SINNERS
Alle maps
Copenhagen Flames K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Fredrik 'roeJ' Jørgensen 50 - 44 +6 103.0 77.6% 1.32
Danmark Nico 'nicoodoz' Tamjidi 39 - 31 +8 66.4 72.4% 1.18
Danmark Rasmus 'Zyphon' Nordfoss 46 - 43 +3 83.2 63.8% 1.10
Danmark Jakob 'jabbi' Nygaard 44 - 42 +2 70.7 65.5% 0.98
Danmark Rasmus 'HooXi' Nielsen 24 - 43 -19 59.6 67.2% 0.67
SINNERS K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Max 'SHOCK' Kvapil 47 - 39 +8 89.8 74.1% 1.22
Jindřich 'ZEDKO' Chyba 44 - 40 +4 83.1 69.0% 1.15
Sebastian 'beastik' Daňo 38 - 42 -4 71.3 72.4% 1.02
Adam 'NEOFRAG' Zouhar 38 - 41 -3 76.7 67.2% 0.95
Tomáš 'oskar' Šťastný 35 - 41 -6 64.5 62.1% 0.90

Amputeret Sprout videre med coach

Sprout, som huser danske raalz og BERRY var også i kamp i dag, men det var ikke med det ønskede holdkort, da raalz måtte sidde over i dagens anledning.

Sprout-stjernen var allerede inden opgøret ude på Twitter, hvor han gjorde det klart, at han ikke ville spille torsdag grundet smerter i forbindelse med en fjernet visdomstand.

Derfor var det i stedet BERRY, som måtte tage over for den skadesramte raalz, men det gjorde han med manér.

Med den danske coach var Sprout nemlig brandvarme, da de hurtigt sejrede 16-8 på første map.

Sprout kunne altså med en sejr på Dust2 - deres eget mappick - hente en 2-0-sejr mod BLINK, og det lykkedes de da også med, da de sejrede med 16-13.

BLINK
0 - 2
Sprout
Alle maps
BLINK K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Sener 'SENER1' Mahmuti 35 - 36 -1 69.9 69.8% 1.00
Rigon 'rigoN' Gashi 31 - 42 -11 73.5 66.0% 0.92
Genc 'gxx-' Kolgeci 34 - 38 -4 65.0 62.3% 0.86
Flatron 'juanflatroo' Halimi 29 - 46 -17 78.3 54.7% 0.82
Dionis 'sinnopsyy' Budeci 29 - 39 -10 67.2 52.8% 0.81
Sprout K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Timo 'Spiidi' Richter 45 - 31 +14 100.5 71.7% 1.40
Josef 'faveN' Baumann 47 - 34 +13 95.2 79.2% 1.33
Kamil 'KEi' Pietkun 42 - 32 +10 77.4 81.1% 1.29
Fritz 'slaxz-' Dietrich 35 - 24 +11 63.4 81.1% 1.16
Danmark Danny 'BERRY' Krüger 29 - 34 -5 65.6 67.9% 0.97
Danmark Rasmus 'raalz' Steensborg 3 - 3 +0 11.2 100.0% 0.97

Med onsdagens resultater er Copenhagen Flames nu videre til lower bracket finale, hvor de møder vinderen af opgøret mellem 1WIN og Entropiq. Sprout derimod støder i upper bracket finalen sammen med GamerLegion.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.