
Brasiliansk AWP'er fri af kontrakten
HEN1 er igen fri på markedet.
Det skriver den brasilianske AWP'er på Twitter natten til tirsdag.
Dermed blev det til knap to måneder på bænken hos 00Nation, efter han og LUCAS1 i midten af oktober blev bænket, da holdet hev fer ind i startfemmeren.
Hvorvidt LUCAS1 også er fri af sin kontrakt skriver brasilianeren ikke noget om. På HLTV fremgår han dog fortsat som bænket spiller på 00Nation.
2021 har ellers budt på lidt af hvert for HEN1.
I januar tog han pladsen som nummer 16 på HLTV's top 20-liste.
Senere på måneden brød han med FURIA for i stedet at tilslutte sig den gamle MIBR-kerne med blandt andre LUCAS1, vsm, kNgV- og leo_drk, der i første omgang tørnede ud som O PLANO.
I september skrev de så under med Nordavind, der i samme omgang skiftede navn til 00Nation.
Trods de pæne navne på holdkortet, så er resultaterne dog udeblevet. Holdet har ikke været i top 30 under 00Nation-banneret, og det er i det hele taget knebet med sejre. Desuden kiksede kvalifikationen til majoren i Stockholm også.
Hvad fremtiden nu bringer for den 26-årige brasilianer, melder han ikke noget om.
00Nation består af følgende:
-
kNgV- -
leo_drk -
trk -
vsm -
fer -
cogu (coach) -
LUCAS1 (bænket)





















