Kendt journalist forlader esport

Jarek "DeKay" Lewis, der er et verdenskendt ansigt i CS-miljøet, har valgt at søge nye græsgange og forlader nu esport.

DeKay forlader esport.

Det annoncerer den tidligere journalist og agent fredag aften på Twitter.

DeKay har i mange år været et kendt ansigt i esport, i hans virke som journalist, hvor han både har skrevet for medier som Dexerto og DBLTAP.

Han lagde dog tidligere i år kuglepennen i penalhuset, da han skiftede profession til agent, hvor han var ansat hos norske ULTI Agency, der blandt andet repræsenterer navne som Devilwalk og roeJ.

En hård industri

Nu er hans tid i dog ovre. Det forklarer han således, hvor han blandt andet sender stikpiller til industrien:

Jeg nød ikke længere det ræs, der var om at publicere historier, publiceringsræset var utaknemmeligt og den uopdragenhed, der er i esportverdenen tog kun fart, da pandemien ramte. At se gruppechattene, hvor folk i industrien aktivt arbejdede sammen om enten at slå mig eller at sabotere min historie pressede mig til bristepunktet.

Derfor skulle man tro, at det kunne hjælpe at skifte det journalistiske virke ud med en rolle som agent, men det gjorde det ingenlunde, skriver han:

Den eneste ting jeg virkelig satte pris på var at hjælpe folk, hvorfor rollen som agent lød som en fantastisk mulighed at bevæge sig over til. Til at starte med var det præcis, som jeg havde forventet det. Desværre måtte jeg senere hen indse, at jeg igen sad fast i præcis den samme position. Jeg nød det ikke og jeg så ikke frem til den næste opgave længere, uanset hvordan jeg så på det.

I DeKays lange udmelding skriver han, at han ikke kan love, at han aldrig vender tilbage, men som det ser ud nu, ser han det ikke ske for sig. Han lufter dog tanken om at vende tilbage som investor.

DeKay er flere gange blevet nomineret og har været finalist til årets journalist i esport, men er aldrig løbet med den allerstørste hæder.

#1(Med 0 svar)
11. december 2021 kl. 18:05
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Synes efterhånden det er et stykke tid siden han sagde farvel til DBLTAP. Men åbenbart nødvendigt med et dobbeltfarvel. Man vil vel gerne... ses.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.