Finaledag i POWER Ligaen

Søndag skal årets sidste vinder af POWER Ligaen findes, når semifinaler og finalen løber af stablen.

Det er blevet finaletid i POWER Ligaen, og vi skal efter en lang sæson have fundet vinderen af Danmarks bedste CS:GO-liga.

Slutspillet blev lørdag skudt i gang med kvartfinalerne mellem DREAM.gg og MASONIC samt AGF og Tricked. Her lagde MASONIC ud med at tage en 2-1-sejr over DREAM.gg, mens Tricked gjorde det af med AGF 2-0 med mapcifrene 16-3 og 16-7.

Søndag venter så semifinalerne og finalen, og vi lægger ud klokken 10:00, når grundspillets vindere, AaB, brager sammen med MASONIC.

MASONIC har ikke vundet over alexsomfans AaB-tropper i løbet af sæsonens to kampe i grundspillet, og det er derfor nordjyderne, der har håneretten.

Queenix var dog klar på kampen, da Dust2.dk fangede ham i går efter sejren over DREAM.gg.

Vi har set AaB på LAN til NPF. Det gik ikke så godt, så nu må vi se, om de kan finde ud af at spille den her gang, lød det fra ham.

AaB
2 - 1
MASONIC
Alle maps
AaB K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Patrick 'Patti' Larsen 70 - 51 +19 94.3 81.0% 1.40
Danmark Rasmus 'SandeN' Sanden 76 - 57 +19 87.2 77.4% 1.30
Danmark Alexander 'alexsomfan' Nielsen 61 - 48 +13 74.3 76.2% 1.15
Danmark Christian 'Vster' Vestergaard 55 - 58 -3 77.9 76.2% 1.09
Danmark Nicklas 'jarko' Rasmussen 43 - 62 -19 66.7 69.0% 0.87
MASONIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Jonas 'Queenix' Dideriksen 69 - 60 +9 86.0 77.4% 1.18
Danmark Theis 'J3nsyy' Jensen 62 - 51 +11 76.6 67.9% 1.14
Danmark Andreas 'blaq' Elversøe 48 - 66 -18 65.4 70.2% 0.90
Danmark Tobias 'kraghen' Kragh Jensen 54 - 71 -17 77.2 65.5% 0.88
Danmark Mattias 'm4tt' Ehlert 43 - 61 -18 57.0 73.8% 0.86

Herefter venter anden semifinale, og her skal Tricked og OPAA i aktion.

Tricked sejrede 2-0 over AGF i kvartfinalen lørdag, mens OPAA qua deres andenplads i grundspillet er direkte klar til semifinalen.

OPAA har både slutspillets ældste og yngste mand på holdet i form af BERRY og Tauson. Sidstnævnte fik Dust2.dk en snak med tidligere på ugen, og det var en selvsikker Tauson, der regnede med at gå hele vejen.

Jeg tror, vi vinder det hele. Vi er det hold med bedst spillere, lød det fra ham.

Opgøret skydes i gang klokken 13:00, og finalen i POWER Ligaen spilles klokken 17:00.

OPAA
2 - 1
Tricked
Alle maps
OPAA K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Victor 'Staehr' Staehr 69 - 37 +32 95.5 83.3% 1.52
Danmark Thomas 'Ryxxo' Nielsen 61 - 46 +15 88.2 73.6% 1.26
Danmark Sebastian 'Tauson' Tauson Lindelof 49 - 44 +5 71.9 65.3% 1.08
Danmark Anton 'notaN' Pedersen 45 - 45 +0 66.3 77.8% 1.00
Danmark Danny 'BERRY' Krüger 35 - 58 -23 64.3 68.1% 0.81
Tricked K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Andreas 'kiR' Kirstein 54 - 51 +3 80.0 73.6% 1.14
Danmark Mathias 'PR1mE' Carlsen 42 - 47 -5 65.6 70.8% 0.97
Danmark Oliver 'kwezz' Rasmussen 47 - 52 -5 71.3 61.1% 0.96
Danmark Sebastian 'larsen' Larsen 47 - 54 -7 68.7 68.1% 0.93
Danmark Oliver 'IceBerg' Berg 39 - 56 -17 73.1 63.9% 0.89

SE BEGGE KAMPE HER

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.