Nu skal årets sidste vinder af POWER Ligaen findes

Lørdag skydes slutspillet i POWER Ligaen sæson 18 i gang, og dermed er tiden kommet til at finde vinderen af Danmarks bedste CS:GO-liga.

POWER Ligaens slutspil står for døren, og lørdag og søndag skal de seks bedste hold fra POWER Ligaens grundspil duellere om den samlede triumf og præmiepuljen, der er på 80.000 kroner, heraf 65.000 kroner til vinderen.

Finalerne afholdes på LAN i de topprofessionelle lokaler i det, der tidligere hed HYDR Esport, men som nu har skiftet navn til Tricked Esport Club.

Esport-centret ligger i Søborg i Storkøbenhavn

Efter grundspillet er følgende hold klar til slutspillet:

    • Danmark AaB

    • Danmark OPAA

    • Danmark Tricked

    • Danmark MASONIC

    • Danmark DREAM.gg

    • Danmark AGF

Alle kampene bliver sendt live på DRTV, og Dust2.dk vil have reportere til stede til at tage alle jer her på siden helt tæt på begivenhederne og interviewe spillere og coaches.

Kampprogrammet bliver som følger:

Lørdag d. 4. december

  • 13:00 - MASONIC vs. DREAM.gg (Kvartfinale #1)

  • 16:00 - Tricked vs. AGF (Kvartfinale #2)

Søndag d. 5. december

  • 10:00 - AaB vs. Vinder af Kvartfinale #1

  • 13:00 - OPAA vs. Vinder af Kvartfinale #2

  • 17:00 - Finale

De seks hold stiller med følgende holdkort:

  • Danmark AaB (jarko, SandeN, Patti, alexsomfan, Vster)

  • Danmark OPAA(Staehr, Tauson, Ryxxo, BERRY, notaN)

  • Danmark Tricked (IceBerg, kwezz, larsen, kiR, PR1mE)

  • Danmark MASONIC (J3nsyy, kraghen, m4tt, Queenix, blaq)

  • Danmark DREAM.gg (Anlelele, Vaegten, kroK, zibron, Maze)

  • Danmark AGF (Nodios, cajunb, Kristou, Cabbi, TMB)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.