blameF og Xyp9x var torsdagens bedste Astralis-spillere.

Astralis sender landsmænd ud af IEM Winter

Det første hold er nu sendt ud af IEM Winter 2021.

Astralis overlevede, mens MOUZ allerede nu må se sig slået ud af IEM Winter 2021 efter blot to kampe.

Det står klart, efter blameF skød Astralis til en sikker 2-0-sejr over landsmændene acoR og mithR.

Opgøret blev skudt i gang på Ancient, og her var det tydeligt, at det var et Astralis-mandskab, som var kommet for at vinde.

blameF ledte an med imponerende 16 kills på CT-siden, hvor Astralis spillede sig i front med 13-2. Med en så solid føring så det svært ud for MOUZ, som heller aldrig kom tilbage, og første map var dermed hurtigt afgjort.

Videre gik det på Nuke, og her kom Astralis atter fænomenalt fra start, da de dominerede MOUZ.

Denne gang var det med Xyp9x i front, at danskerne skød sig i front med 10-5 inden sideskiftet, men herefter skulle det blive lidt tættere.

acoR og mithRs tropper gjorde nemlig deres for at gøre kampen mere spændende, da de skød sig op på scoren 9-10, men meget mere blev det ikke til. Astralis skruede nemlig op for tempoet herefter, og der gik ikke længe, inden kampen var overstået, og det danske mandskab stod sejrrigt tilbage.

Astralis
2 - 0
MOUZ
Alle maps
Astralis K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Benjamin 'blameF' Bremer 38 - 24 +14 87.7 81.2% 1.39
Danmark Andreas 'Xyp9x' Højsleth 37 - 23 +14 84.7 83.3% 1.37
Danmark Lukas 'gla1ve' Rossander 33 - 25 +8 70.6 75.0% 1.15
Danmark Philip 'Lucky' Ewald 36 - 29 +7 68.1 70.8% 1.11
Danmark Kristian 'k0nfig' Wienecke 23 - 32 -9 65.5 62.5% 0.79
MOUZ K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Robin 'ropz' Kool 37 - 31 +6 74.7 75.0% 1.07
Danmark Frederik 'acoR' Gyldstrand 31 - 34 -3 65.1 72.9% 0.97
David 'frozen' Čerňanský 26 - 31 -5 68.9 62.5% 0.94
Australien Christopher 'dexter' Nong 20 - 36 -16 53.6 62.5% 0.74
Aurimas 'Bymas' Pipiras 19 - 35 -16 46.0 56.2% 0.63

MOUZ er dermed også det første mandskab, som må se sig slået ud af turneringen, hvor det blot blev til en 13.-16. plads.

Astralis er derimod fortsat med, og her byder fredagen på et opgør mod taberen af opgøret mellem Liquid og G2, som spilles torsdag aften.

#1(Med 0 svar)
2. december 2021 kl. 21:29
Wasin
Det her hold skal bare disband og det kan kun gå for langsomt - så kunne de eventuelt hive MOUZ NXT op og se hvad de kan tage det til. Der er i hvert fald nogle unge og spændende gutter der står klar!
#2(Med 0 svar)
2. december 2021 kl. 22:19
olsen225
send acor til cph flames med fessor og 3 unge talenter
#3(Med 0 svar)
2. december 2021 kl. 22:21
RasmusRoev
At ropz stadigvæk er på det hold, det er mig en gåde!
#4(Med 0 svar)
3. december 2021 kl. 00:00
nic0w
Ropz til faze istedet for Olof kunne være sindsygt 💪
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.