Brasilianske peacemaker ses her stå bag HUNDEN og sjuush, da han var en del af MAD Lions.

peacemaker er færdig i Complexity

Den tidligere Heroic-coach nåede blot fire måneder i Complexity.

Efter blot fire måneder som coach for Complexity er peacemaker allerede ledig på markedet igen.

Det skriver både peacemaker og Complexity på Twitter.

Hvad der helt præcis ligger til grund for den tidlige afsked, melder ingen af parterne ud, men peacemaker hinter i sit tweet, at Complexity vil skifte retning.

Jeg er officielt kontraktløs, da jeg ikke længere er en del af Complexity. Jeg forstår fuldstændig den retning, de gerne vil gå i, og jeg har en masse respekt for organisationen og specielt Jason Lake (direktør i Complexity, red.) for at være så flink og respektfuld over for mig, skriver peacemaker på Twitter.

peacemaker blev en del af Complexity i juli, da holdet havde de tre danskere blameF, k0nfig og es3tag på holdkortet.

Siden da er der sket rigtig meget med Complexity, som mistede den ene spiller efter den anden og nu er helt nede på slet ikke at have nogle spillere på holdkortet.

Dust2.dk har forsøgt at få svar på en række spørgsmål om Complexitys fremtid, men Graham Pitt, der er ansvarlig for CS:GO-afdelingen, er ikke vendt tilbage på vores henvendelse endnu.

Udover Complexity har peacemaker tidligere været coach i Liquid, Heroic og MAD Lions.

#1(Med 1 svar)
1. december 2021 kl. 13:14
NaToSaphiX
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Vinder af Kongen af Danmark
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg synes sgu det er åndssvagt

Man hyrer en mand til at bygge et lineup som spillerne selv skyder i stykker (forståeligt nok for spillerne, da tilbuddene var større)

Så er der snak om at muligvis lave et Brasiliansk super-team hvor han er den ideelle coach, men det ryger også på gulvet

Og nu er han fyret uden en ægte chance.
For så sikkert at skulle en tur ned af stigen igen pga ting udenfor hans kontrol.

Det synes jeg godt nok er synd
#2(Med 0 svar)
1. december 2021 kl. 15:57
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Er "Last Dance" projektet ikke stadig på skinner? Det sidste jeg læste var at coldzera er ude, men boltz er inde i stedet, så det er FalleN, fnx, fer, boltz... Peacemaker blev ligeledes nævnt som deres coach. Det var Dexerto der skrev dette for 5 dage siden. Og jeg har ikke læst andet siden.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.