Det var en udmattet shox, der efter kampen satte ord på finalenederlaget.

"Der var ikke mere energi tilbage"

shox ærgrede sig over nederlaget til NaVi. I sidste ende var det dog for svært, erkendte en træt franskmand til Dust2.dk.

Vitality må gå tomhændede hjem fra Royal Arena, efter de søndag aften tabte til NaVi.

Dust2.dk fangede efter kampen en særdeles træt shox, der satte et par ord på kampen.

Jeg tror, vi kunne have taget Mirage. Inferno var simpelthen bare for svært. Der var ikke mere energi tilbage efter vores første kamp tidligere på dagen mod Astralis, siger shox og tilføjer:

Vi følte alle, at vi gav den alt, vi kunne, og vi prøvede at kæmpe, men vi er super udmattede, og det var virkelig svært på sidste map.

Der har jo været en del rygter om, at du og Kyojin er færdige på holdet. Er det hårdt, at det her potentielt er sidste gang, du er på scenen i en Vitality-trøje?

Ja, helt sikkert. Men det var bestemt et godt show. Jeg tror, vi gjorde noget godt dér, og ja. Jeg er ked af, vi ikke kunne spille vores bedste til sidst. Men det er sådan, situationen er. Så vi må acceptere det. Vi gjorde vores bedste, og det er det vigtigste. Nu vil jeg bare gerne i seng, siger shox med et grin og tilføjer:

Men i det mindste brød vi NaVi's streak på Nuke, slutter franskmanden.

#1(Med 0 svar)
29. november 2021 kl. 11:30
MMammen
“Men i det mindste brød vi NaVi's streak på Nuke, slutter franskmanden“ man skal tage alle de sejer man kan 😂🏆
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.