s1mple og resten af NaVi er én sejr fra trofæet.

Verdens bedste mødes i finalen

ZywOo og s1mple står endnu en gang over for hinanden i BLAST Premier Fall Final 2021.

Verdens to bedste spillere mødes i finalen i BLAST Premier Fall Final 2021, når NaVi og Vitality støder sammen.

Tidligere i turneringen mødtes de to mandskaber også. Her var der ingen tvivl om, at NaVi var det klart stærkeste hold, men nu har Vitality altså chancen for at få revanche.

Særligt vigtig bliver ZywOo, da den franske superstjerne virkelig skal ramme sit topniveau, hvis Vitality skal have en chance for at slå s1mple og NaVi, som har fortsat med at dominere oven på major-sejren.

De to mandskaber har stået overfor hinanden fem gange i 2021. Og samtlige gange har NaVi trukket det længste strå.

Efter sejren over Astralis fangede Dust2.dk ZywOo for at høre, om sjette gang er lykkens gang for franskmændene.

Lad os se. Vi må se på serveren. NaVi er det bedste hold i verden, og de har slået os fem gange i år. Så lad os se på serveren, lød det fra den franske superstjerne.

Bliver det her sidste gang, vi ser det her Vitality-lineup på scenen?

Det ved jeg ikke. Lad os se i 2022, lyder det med et smil fra ZywOo.

Natus Vincere
2 - 1
Vitality
Alle maps
Natus Vincere K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Oleksandr 's1mple' Kostyliev 76 - 46 +30 102.6 78.1% 1.49
Valeriy 'b1t' Vakhovskiy 53 - 46 +7 81.1 82.2% 1.22
Denis 'electroNic' Sharipov 51 - 46 +5 80.3 75.3% 1.17
Kirill 'Boombl4' Mikhailov 42 - 48 -6 71.8 65.8% 0.94
Ilya 'Perfecto' Zalutskiy 38 - 39 -1 50.5 74.0% 0.92
Vitality K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Mathieu 'ZywOo' Herbaut 63 - 50 +13 86.7 71.2% 1.27
Dan 'apEX' Madesclaire 47 - 52 -5 75.5 57.5% 0.94
Kévin 'misutaaa' Rabier 43 - 50 -7 66.3 68.5% 0.91
Jayson 'Kyojin' Nguyen Van 36 - 53 -17 58.8 60.3% 0.79
Richard 'shox' Papillon 36 - 55 -19 54.8 52.1% 0.71

Opgøret bliver skudt i gang søndag aften klokken 20:00 når vinderen af BLAST Premier Fall Final 2021 altså bliver fundet.

Foruden titlen som vinderen af turneringen er der desuden også næsten 1,5 millioner kroner på højkant.

#1(Med 0 svar)
28. november 2021 kl. 20:33
Wasin
Hvis vitality skal vinde den her kamp så er de nødt til at slippe zywoo lidt mere fri - s1mple gør hvad der passer ham mens zywoo spiller mere kontrolleret og 'korrekt' cs og den måde slår man ikke NaVi i den nuværende form på.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.