
Her er de første billeder fra Royal Arena
Fredag er første dag på scenen i Royal Arena, der lægger gulv til BLAST Premier Fall Final.
Holdene har hidtil spillet ude bagved i et lille studie, der har været sat op, men fra i dag rykker de ind i selve arenaen sammen med tusindvis af tilskuere.
Der forventes at komme op mod 10.000 fans på hver af de tre tilbageværende dage, som formentlig vil juble ekstra meget, når Astralis og Heroic vinder.
Udover de to danske hold er der også dansk islæt hos BIG, FaZe og NIP, der alle er røget ned i lower bracket.
Fredagens første kamp spilles klokken 13:30, og derfor er de første tilskuere begyndt at stømme fra metrostationen og hotellerne i nærheden til Royal Arena.
Dust2.dk's reporter i Royal Arena melder om mange glade danskere, som glæder sig til at se CS:GO i verdensklasse, men han forventer kun, at omkring en fjerdedel af siddepladserne bliver optaget til første kamp.
Det er først i aften, det helt store menneskehav forventes at ramme arenaen, da Astralis spiller klokken 19:30.
Se de første billeder fra arenaen:





Du kan følge dagens tre kampe på den officielle stream og på TV2 ZULU.