refrezh og Heroic kan nu se frem til at møde enten BIG eller NaVi i næste kamp.

Heroic vinder meget tæt kamp

Heroic indledte onsdag eftermiddag deres færd i BLAST Premier Fall Final med en sejr over FaZe.

Heroic er videre i BLAST Premier Fall Finals upper bracket, mens FaZe må en tur i lower bracket.

Det står klart, efter onsdagens anden kamp i turneringen, der kulminerer senere på ugen i en fyldt Royal Arena.

Inden opgøret havde Dust2.dk fået en snak med Heroic-lejren, der selvsikkert regner med at nå langt i turneringen og ser frem til at spille foran et dansk publikum.

De første kampe spilles dog i studiet uden publikum, og her ventede verdens nummer 8, FaZe, onsdag eftermiddag.

De to hold lagde ud på Mirage, og hvis Heroic havde regnet med en stille dag på kontoret, måtte de hurtigt tro om.

Især broky var varm for FaZe, der bed fra sig og ad flere omgange var foran. Det var dog Heroic, der kunne gå til pause med en 8-7-føring.

Efter sidebyttet fortsatte den tætte affære, og opgøret bølgede frem og tilbage. Heroic nåede op på stillingen 15-12, men så vågnede FaZe op til dåd og tvang opgøret ud i 30 runder.

Til sidst trak Heroic dog fra og sikrede mappet 16-14. Særligt refrezh og sjuush var i hopla kunne notere sig 55 kills til sammen.

Tæt andet map

Herefter ventede Nuke, Heroics pick, hvor danskerne længe har været blandt de bedste i verden. Omvendt har FaZe ikke vundet på Nuke siden play-in-stadiet til IEM Cologne i juli.

Det tætte opgør fra Mirage fortsatte på Nuke, hvor holdene skiftedes til at tage et par runder på boardet. Det var dog et FaZe-mandskab, der frem mod pausen var i spilhumør og sørgede for en pauseføring på 9-6.

Efter pausen fortsatte de gode takter fra karrigans tropper, men så vågnede Heroic og bed fra sig.

Danskerne vågnede faktisk så meget op, at de vandt intet mindre end ni runder i træk, hvilket gav dem en 16-13 sejr på Nuke.

HEROIC
2 - 0
FaZe
Alle maps
HEROIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Martin 'stavn' Lund 46 - 34 +12 91.2 81.4% 1.26
Danmark René 'TeSeS' Madsen 44 - 37 +7 79.5 81.4% 1.23
Danmark Rasmus 'sjuush' Beck 46 - 40 +6 84.4 66.1% 1.17
Danmark Ismail 'refrezh' Ali 43 - 39 +4 75.6 71.2% 1.09
Danmark Casper 'cadiaN' Møller 34 - 36 -2 55.6 72.9% 0.95
FaZe K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Canada Russel 'Twistzz' Van Dulken 46 - 40 +6 91.0 71.2% 1.24
Helvijs 'broky' Saukants 42 - 43 -1 75.0 64.4% 0.96
Danmark Finn 'karrigan' Andersen 36 - 45 -9 68.7 61.0% 0.92
Håvard 'rain' Nygaard 35 - 45 -10 76.5 59.3% 0.87
Sverige Olof 'olofmeister' Kajbjer 27 - 41 -14 45.3 59.3% 0.72

Med sejren er Heroic klar til at møde vinderen af kampen mellem NaVi og BIG, der spiller turneringens næste kamp.

Se kampene på den officielle stream herunder:

#1(Med 2 svar)
24. november 2021 kl. 17:02
Wasin
Det bliver en kæmpe opgradering når engang FaZe kommer af med olofmeister - respekt for hans meritter - men for helvede han er en sløj omgang at se på.

Heroic lidt lala - men mon ikke de spiller sig mere i gang som turneringen skrider frem. De er altid et underholdende bekendtskab med deres lurks, fakes og rotationer hele tiden! :)
#2(Med 0 svar)
24. november 2021 kl. 17:04
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Helt enig, Heroic er et virkelig underholdende hold at se spille!
#3(Med 0 svar)
24. november 2021 kl. 17:34
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Jeg har ikke gidet at se CS i en lang periode, men efter Heroic har taget det helt store skridt, så er jeg begyndt igen og ser selvfølgelig også andre kampe end deres, men de er bare mere underholdende. Det er noget helt andet end at se Astralis under deres storhedstid hvor opskriften altid var den samme.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.