gade har været en del af den tyske organisation siden slutningen af juli.

Sådan endte gade i BIG

Det kom som en overraskelse for mange, da gade blev en del af BIG. Nu har han været en del af den tyske organisation i en længere periode, hvilket han gør status på overfor Dust2.dk.

Det var ikke mange, der ville have sat sine penge på, at gade en dag skulle ende i BIG.

Ikke desto mindre var det dét, der skete, da BIG d. 31. juli 2021 kunne annoncere, at de havde hentet den erfarne dansker ind på holdkortet. Her var en af de primære drivkræfter bag skiftet, at han blev hentet ind for at understøtte tabseN i hans arbejde som IGL.

gade skød for alvor sin karriere i gang i april 2017, hvor han blev hentet ind som en af fem spillere på Norths spritnye Academy-hold, hvor blandt andre acoR også spillede.

Skifte kom ud af ingenting

Esportal

Flere har undret sig over, hvordan det skifte blev til virkelighed, og blandt andet dét løfter den 27-årige dansker nu sløret for:

Da jeg spillede for North Academy, havde jeg en uge, hvor jeg var oppe og spille med førsteholdet i North, men det er der, hvor Kjaerbye lander, så jeg kommer ikke til at spille for førsteholdet alligevel.

Kort efter havde han dog en ret afgørende snak med COO i BIG, Christian Lenz, der sendte en opfordring hans vej:

Jeg havde en snak med Lenz, der stod for CS:GO-holdet på det tidspunkt, og jeg sagde, at jeg godt kunne komme til at snakke lidt tysk, for de kunne godt lide min profil, så vi snakkede lidt frem og tilbage, men jeg endte så med at skifte til OpTic i stedet.

I første omgang blev det altså ved snakken mellem parterne, men gades flirt med tyskerne endte alligevel med at lægge fundamentet for det, der dog først en del år senere blev en transfer til BIG:

Efter North lukkede, og vi prøvede det her HYENAS-projekt, som gik i vasken, prøvede jeg at skyde en besked afsted til tabseN, hvor jeg skrev, at hvis de på et tidspunkt fik brug for en ny spiller, så kunne de jo bare skrive.

Det lignede muligvis et langskud, men herefter tog tingene fart for gade:

Dagen efter skriver han (red. tabseN) så, at en fra ledelsen ville kontakte mig. Så gik det egentlig ret stærkt derfra. To dage efter havde jeg snakket med Lenz igen, og de ville så gerne have mig ind.

En helt ny hverdag

gade er i sine nye, omgivelser flankeret af tyskere, når han hver dag møder ind på kontoret, og derfor har han altså også skulle omstille sig og overgå en angstprovokerende sprogbarriere.

Jeg vidste godt, at jeg kunne snakke tysk for seks år siden, da jeg gik i gymnasiet og afsluttede det i 2.G, men jeg var lidt spændt og skrækslagen for at skulle tale tysk, selvom jeg sjældent bliver nervøs.

Ikke desto mindre er den sprolige del af jobbet gået meget godt, lyder det fra gade:

Jeg vidste egentlig ikke, hvor god jeg var til tysk, men når man så hører det hver dag og bare bliver kastet ud i det, da der ikke er mulighed for at snakke på noget andet sprog, synes jeg egentlig, at det gik vildt stærkt.

Man skulle tro, at sådan et skifte her automatisk ville indebære en flytning, men det er ikke sket. Ikke desto mindre har hovedpersonen ikke været meget i Danmark siden transferen fandt sted:

Jeg er ikke flyttet til Tyskland, men jeg har været dernede en del. Jeg har kun været hjemme i Danmark i 2-3 uger siden jeg skiftede til BIG.

I BIG er spillerne 'the main characters'

Rent sportsligt har gade også tydeligt kunne mærke, at han nu er en del af en ny organisation. I den forbindelse sender han også en stikpille til sit gamle hjem i Parken, hvor North husede:

BIG er på en måde mere en familie, hvor det ligesom er spillerne, der er 'the main characters'. Man kan bare mærke, at BIG er villige til at ofre alt for at vi skal have det godt og ikke skal tænke på andet end vores spil. Dermed ikke sagt, at det ikke blev gjort i North, men det er lidt en anden tilgang her.

For gade er det samtidig tydeligt at mærke, at folkene bag BIG har stor erfaring med netop driften af en esportsorganisation. Det skyldes blandt andet et bagland, hvor der er fuldstændig styr på tingene, beretter han:

North var jo en ny organisation, hvorimod dem, der har BIG, var med til at starte MOUZ, så jeg føler, at de har noget mere erfaring og visionen er klar, så alle ved, hvilken retning man skal gå. Alle ved også, at resultaterne nok skal komme, fordi vi har baglandet og alt det i ryggen for at kunne indfri forventningerne.

Den klare struktur i den tyske organisation har altså derfor overrasket danskeren:

BIG har overrasket mig positivt. Jeg vidste godt, at BIG altid har været en organisation omgivet af god omtale. Det er den største organisation i Tyskland og også den eneste professionelle, ordentlige organisation i Tyskland udover Sprout, som nu er internationalt.

Masser af succes

Med gade på holdet har BIG både kvalificeret sig til BLAST-finalerne i København og majoren i Stockholm. Derfor er det altså også de præstationerne, der er længst fremme på danskerens nethinde:

Det største højdepunkt var helt klart at starte ud med ESL Pro League og BLAST, hvor vi så endte os med at kvalificere os til BLAST-finalerne her i København. Så er der også hele det her RMR-system, først IEM Fall som vi kun med nød og næppe kommer igennem. Derefter spiller vi så majoren, hvor vi egentlig gør det okay. Vi taber to tætte kampe til MOUZ og ENCE, som man kan sige, vi skulle have vundet, men det gik så ikke lige vores vej.

Det hele har altså ikke nødvendigvis været en dans på roser sportsligt for gade, da skuffelserne på serveren klart har været at finde, men han er alligevel fortrøstningsfuld ift. fremtiden:

Jeg synes egentlig, det har været okay. Måske ikke så opadgående som det kunne have gået, men nu har vi også haft lidt udskiftning i trænerstaben. Det virker til, at nu har vi ligesom fundet vores vej igen.

Så herfra går det kun opad?

Det håber jeg på i hvert fald.

gade og BIG spiller sin første kamp ved BLAST Premier Fall Final 2021, når de onsdag brager sammen med uovervindelige NaVi.

Natus Vincere
2 - 0
BIG
Alle maps
Natus Vincere K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Valeriy 'B1T' Vakhovskiy 47 - 20 +27 101.9 85.1% 1.72
Kirill 'Boombl4' Mikhailov 36 - 26 +10 88.2 80.9% 1.33
Denis 'electronic' Sharipov 34 - 22 +12 78.1 78.7% 1.29
Aleksandr 's1mple' Kostyliev 35 - 30 +5 78.3 72.3% 1.11
Ilya 'Perfecto' Zalutskiy 26 - 23 +3 55.9 76.6% 1.03
BIG K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Nicklas 'gade' Gade 27 - 32 -5 57.2 57.4% 0.85
Johannes 'tabseN' Wodarz 28 - 40 -12 76.0 51.1% 0.83
Florian 'syrsoN' Rische 23 - 34 -11 63.1 59.6% 0.81
Nils 'k1to' Gruhne 25 - 35 -10 63.7 53.2% 0.73
Tizian 'tiziaN' Feldbusch 18 - 38 -20 49.2 55.3% 0.55
Esportal
#1(Med 1 svar)
23. november 2021 kl. 21:44
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Sjovt han selv opsøgte BIG så lang tid efter og at det endda var det helt rette tidspunkt. Håber gade får succes i BIG, han fortjener det sgu!
#2(Med 0 svar)
23. november 2021 kl. 22:28
RasmusRoev
Ja. Det er en ret fed indstilling :)
#3(Med 1 svar)
24. november 2021 kl. 00:15
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Fedt interview og ja, hvem skulle have troet at tyskere har styr på strukturen?
#4(Med 0 svar)
24. november 2021 kl. 09:08
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ja de virker normalt som et siesta folkefærd :D
#5(Med 0 svar)
24. november 2021 kl. 09:14
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Fedt med et interview, hvor man hører lidt om hvad der ske bag scenen :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.