Gambit vinder V4

Nummer tre på verdensranglisten vandt søndag aften V4 Future Sports Festival i Budapest.

Gambit-spillerne kan glæde sig over endnu en turneringssejr i 2021, da holdet søndag aften vandt V4 Future Sports Festival.

Det russiske hold kom ellers skidt fra start i gruppespillet, da de tabte første kamp mod Fiend. Gambit rejste sig dog og vandt de to næste mod eSuba og Enterprise, hvorfor de gik videre til semifinalen.

Her ventede BIG, som Gambit kørte over, og så manglede sh1ro, Hobbit og co. kun at besejre Entropiq i finalen.

Det blev en meget lang kamp, da den skulle ud på alle fem maps.

Esportal

Gambit vandt ellers de to første maps, hvorfor alt pegede på en sikker 3-0 sejr, men Entropiq var ikke klar til at hejse det hvide flag.

Entropiq skød sig således tilbage i kampen med cifrene 16-13 og 16-7 på tredje og fjerde map.

Men da første skud lød på det afgørende map, var det Gambit, der dominerede, og sådan fortsatte det gennem hele Dust2, der endte 16-4.

Gambit
3 - 2
Entropiq
Alle maps
Gambit K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Abay 'Hobbit' Khasenov 102 - 86 +16 96.9 73.0% 1.27
Sergey 'Ax1Le' Rykhtorov 103 - 76 +27 87.9 70.6% 1.25
Vladislav 'nafany' Gorshkov 98 - 86 +12 85.9 74.6% 1.20
Dmitry 'sh1ro' Sokolov 80 - 73 +7 63.7 73.8% 1.02
Timofey 'interz' Yakushin 77 - 72 +5 62.4 73.8% 0.98
Entropiq K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Aleksey 'El1an' Gusev 92 - 85 +7 82.0 74.6% 1.15
Vladislav 'Krad' Kravchenko 95 - 100 -5 79.6 65.1% 0.99
Aleksey 'NickelBack' Trofimov 78 - 90 -12 71.4 69.8% 0.94
Igor 'Forester' Bezotecheskiy 72 - 86 -14 61.7 61.9% 0.90
Viktor 'Lack1' Boldyrev 56 - 99 -43 51.7 55.6% 0.66

Turneringens bedste spiller blev Gambits sh1ro, der snupper sin tredje MVP-titel i år. Han var da også turneringens absolut højest ratede spiller med en flot rating på 1.41 over 13 maps.

Sådan endte V4 Future Sports Festival:

1. Gambit - 1.133.000 kr.

2. Entropiq - 453.000 kr.

3-4. Fiend - 151.000 kr.

3-4. BIG - 151.000 kr.

5-6. Movistar Riders - 76.000 kr.

5-6. Enterprise - 76.000 kr.

7-8. Sinners - 57.000 kr.

7-8. eSuba - 57.000 kr.

Esportal
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.