
Flere danske hold klar til turnering
Tricked, OPAA og MASONIC er klar til Exeedme Revolution 2021.
Det står klart efter, at holdene denne uge har spillet lukket kvalifikation om pladserne til turneringen, der afvikles online.
Allerede onsdag sikrede Tricked sig det første danske spot ved turneringen, efter de havde gjort rent bord i gruppe B med sejre over eXploit og Run or Die.
Sværere var det for OPAA og MASONIC, der begge lagde den lukkede kvalifikation ud med nederlag mod henholdsvis AVE og eSuba.
Heldigvis for danskerne sejrede begge hold i deres efterfølgende to kampe, hvor blandt andet MASONIC hentede en overraskende 16-11-sejr mod bulgarske SKADE, der i skrivende stund er #31 i verden.
De danske holds succes betyder, at både Tricked, OPAA og MASONIC er klar til Exeedme Revolution skal spille med, når onlineturneringen skydes i gang d. 2. december.
Følgende hold er klar til Exeedme Revolution 2021:
Kvalificerede hold:
Tricked
OPAA
MASONIC
eSuba
AVE
Eternal Fire
Ambush
Lynn Vision
Inviterede hold:
Fiend
forZe
Sinners
GamerLegion
SAW
Anonymo
Sharks
Endpoint
Exeedme Revolution 2021 har en samlet præmiepulje på 279.714 kroner, hvoraf vinderen løber med hele 139.857 af dem.


















