
Formdyk: Hård uge for Flames
Flames får hård start på ESEA Premier sæson 39.
Det står klart efter holdets første tre kampe i denne uge, hvor kun en ud af tre er blevet konverteret til sejr.
Danskerne har således ikke fulgt op på den storform, de viste senest ved PGL Major i Stockholm, hvor de overraskede alt og alle med sejre over prominente navne som FaZe og Heroic.
Den dårlige form er i denne uge kommet til udtryk, hvor danskerne har måtte se sig slået af både 1WIN og LDLC, der er rangeret som henholdsvis 28 og 56 i verden.
Det kunne dog have set værre ud for danskerne, der lige nu indtager en 7. plads, eftersom holdet onsdag hentede en 2-0-sejr mod Nemiga.
Fredag aften tørnede Flames sammen med LDLC, hvor danskerne kom fra land med en chokstart, da de tabte Inferno med 16-7.
Efterfølgende kom danskerne dog i gang på deres eget mappick, Ancient, hvor de hentede en 16-13-sejr.
De tre point kunne altså sikres på Mirage, der blev så tæt, som det kunne. Her var roeJ storspillende med en rating på 1.51, men det var ikke nok, da Flames tabte 16-14 på sidste og afgørende map, hvilket markerer slutningen på en svær uge for danskerne.
Den dårlige start for Flames efterlader holdet med tre point efter tre kampe på en øjeblikkelig 7. plads i ESEA Premier's gruppe B.































