
fnatic vender skuden
Det er blevet mandag, hvorfor HLTVs verdensrangliste atter er blevet opdateret.
Her sker dog ingen ændringer i top 12, hvor NaVi fortsat sidder tungt på tronen, mens Heroic sniger sig med i top 5, og Copenhagen Flames lidt længere nede indtager niendepladsen.
valde og OG rykker to pladser op på bekostning af MOUZ, der falder tilsvarende.
Det nyligt rebrandede ECSTATIC falder også med to pladser, hvorfor de altså ikke overhaler Astralis på ranglisten, som de ellers lå side om side med efter sidste uges opdatering.
fnatic er tilbage
fnatic rykker 12 pladser op efter deres sejr i DreamHack Open November 2021, hvorfor de nu akkurat er tilbage i verdens top 20.
Det europæiske mandskab forsvandt altså i sidste uge helt fra top 30, men har kæmpet sig tilbage på listen.
fnatic opnåede også en 20. plads i september men bortset fra den ene uge, er dette deres højeste rangering siden april, hvor holdkortet også så helt anderledes ud.
Det går dog langt om længe i den rigtige retning for fnatics engelske og svenske projekt.
Mandskabet har desuden kvalificeret sig til IEM Winter, der skydes i gang den 2. december, hvor de står overfor verdens allerbedste hold og dermed får gode chancer for at hente point til ranglisten.
Verdensranglisten per 15. november 2021:


















