Sidst Astralis Talent spillede på LAN var ved dette års NPF.

Nu skal danskerne i kamp på Malta

Astralis Talent skyder LAN-turneringen i gang mod et lettisk mandskab.

Danske Astralis Talent sætter inden længe gang i SiGMA Esports Technologies Cup 2021, hvor de spiller den første kamp på Malta.

Her står de overfor det lettiske Tranquillum i gruppe A's åbningskamp, når klokken slår 09:00.

Astralis Talent stiller med fr0slev i stedet for Fessor, som ikke er rejst med til Malta grundet sygdom. Det skrev holdets coach VNG på Twitter onsdag sidste uge.

Det ændrer dog ikke meget ved ambitionerne for denne turnering, fortæller VNG til Dust2.dk:

Vi er jo generelt et hus, der er har ambitioner om at vinde hver gang og stræber efter det. Det samme gør vim selvom vi benytter Magnus (Fr0slev, red.) til turneringen, og derfor er nødsaget til at tage det hele lidt mere på gefühlen ingame.

Vi skal have det rigtige ben ud af sengen og komme med en god performance alle sammen, så kan vi også sagtens gå dybt - standin eller ej. Målet må være at spille sig til playoff i morgen tidlig og købe en ekstra dag til at kigge på løsninger.

"Det er ikke nogen badeferie"

Astralis var senest med til det danske LAN-event NPF, men her blev det ikke den helt store succes, da danskerne måtte gå fra turneringen med en 3.-4. plads efter et nederlag til mix-holdet Struggletony.

Turneringen var dog ikke blot en negativ oplevelse, da VNG kan fortælle, at holdet har taget rigtig mange ting med fra deltagelsen.

Det er klart, at vi sluttede NPF på en dårlig node, men vi havde rigtig mange gode ting at kunne tage med derfra - det er dem, vi skal finde frem og bygge videre på. Det er en voldsomt spændende udfordring og læring for vores drenge at kunne tage til udlandet og spille på den måde.

Hvad vil I tage med fra Malta?

Førstepladsen, den ville være fin at tage med. Kommunikation og evnen til at lave aftaler i pressede situationer er evner, som vi får brug for i turneringen og tage med fremover. Det er vores bedste og vigtigste våben, når vi ikke er vores 'normale lineup'.

Selvom Malta også byder på sol og varmt vejr, så er det ikke blot fornøjelse, der er fokus på.

For selvom der skal være plads til at slikke sol ved poolen, så slår VNG fast, at det ikke er nogen badeferie, og at der skal være fuldt fokus frem mod kampene.

Vi har haft nogen sjove timer i dag, med lidt kig på morgendagens modstander og i morgen er der fuld fokus på turneringen. Onsdag bliver forhåbentlig todelt, med fokus på torsdagens playoff kampe og en håndfuld timer til at være mennesker i solen og ved poolen - men det er ikke nogen badeferie.

Astralis Talent stiller med følgende fem:

  • Danmark fr0slev

  • Danmark Altekz

  • Danmark Void

  • Danmark MistR

  • Danmark vigg0

Tranquillum
6 - 16
Astralis Talent
Alle maps
Tranquillum K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Roberts 'Frip' Poļakovs 14 - 17 -3 82.7 68.2% 0.93
Edgars 'rabbit' Brečs 12 - 18 -6 89.1 63.6% 0.91
Arvis 'CaptaiN' Karklins 12 - 20 -8 66.4 54.5% 0.66
Mairis 'Mairel' Petrovs 10 - 16 -6 49.5 54.5% 0.63
Kristers 'Brens' Brensons 10 - 18 -8 45.7 45.5% 0.53
Astralis Talent K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Mikkel 'MistR' Thomsen 22 - 12 +10 100.9 81.8% 1.55
Danmark Magnus 'Frøslev' Frøslev 24 - 12 +12 80.0 68.2% 1.33
Danmark Victor 'vigg0' Bisgaard 15 - 12 +3 88.0 90.9% 1.30
Danmark Alexander 'Altekz' Givskov 16 - 12 +4 79.9 72.7% 1.22
Danmark Andreas 'Void' Dietrichsen 12 - 11 +1 79.5 77.3% 1.16

Se kampen på streamen her:

#1(Med 0 svar)
16. november 2021 kl. 09:20
DH_JanLund
Ingen Fessor ingen Succes :(
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.