
Sætter endnu en spiller på transferlisten
sdy er fortid på Spirit.
Det skriver organisationen fredag på Twitter.
Meldingen kommer knap en uge efter, at både mir og chopper blev bænket og placeret på transferlisten. Dette skete i kølvandet på en beslutning om at afvikle Spirits CS:GO-hold.
Nu er endnu en spiller altså blevet placeret på transferlisten, nemlig ukrainske sdy, som har været en del af holdet i over tre år.
I en Twitlonger skriver sdy, at det er efter eget ønske, at han er blevet placeret på transferlisten.
Spirit skriver følgende på Twitter:
Fra og med i dag er Viktor "sdy" Orudzhev placeret på transferlisten. Siden august 2018, hvor sdy tilsluttede sig holdet, har en masse ændret sig: vores turnerings-ambitioner, det generelle niveau på holdet og forventninger fra hver eneste kamp. Vitya (Viktor, sdy, red.) er en af hovedårsagerne til disse ændringer. Team Spirit takker Viktor for den tid, han har brugt på holdet, og ønsker ham held og lykke og stor succes i fremtiden.
Derudover skriver organisationen, at deres CS:GO-projekt "i dets nuværende form er nået til vejs ende", og at man skal forvente flere opdateringer på holdkortet.
Spirit har senest tørnet ud i DreamHack Open November, hvor holdet dog sluttede på en 7.-8. plads efter nederlag til fnatic og forZe. I opgøret mod forZe blev det desuden til et 16-0-nederlag på Nuke.
Spirits holdkort består nu af:
-
KaiR0N- -
Patsi -
magixx -
degster


















