
Sørby Esport mister AWP'er
f1skereN forlader Sørby Esport midlertidigt.
Det skriver den 18-årige AWP'er onsdag aften på Twitter.
Udmeldingen kommer efter, at Sørby Esport onsdag aften missede muligheden for oprykning til POWER Ligaen.
Det virker dog ikke til at være derfor, at f1skereN nu tager en pause fra mandskabet.
I en TwitLonger skriver hovedpersonen således:
Det er med et tungt hjerte, at jeg meddeler, at jeg ikke længere vil være en del af det aktive lineup på Sørbys førstehold. Jeg stopper midlertidigt grundet personlige årsager, da der er steder, hvor der er mere brug for mig end på serveren.
Den unge AWP'er, der har spillet hele den nu afsluttede sæson i 1. Division med Sørby Esport uddyber med følgende:
Jeg har på det sidste år lært en masse inden for CS og i livet, og det vil jeg for evigt være taknemmelig for! Jeg er bestemt ikke færdig med CS, og det tror jeg aldrig helt jeg bliver, men for nu bliver jeg nødt til at prioritere mig selv og min familie.
Sørby Esport består nu af:
-
R0nic
-
Ming0
-
Ch0zen
-
lund