zonic: "Jeg drømte om at være CS' svar på Sir Alex Ferguson"
zonic har været en del af Astralis' kerne siden organisationen blev stiftet tilbage i januar 2016, men nu er en epoke ovre.
Han er fri som en fugl og ledig på markedet, men det er længe siden, at han sammen med Astralis gennemgik en gylden æra, hvor danskerne vandt tre major-turneringer i sig selv.
Nu skal han genfinde og måske endda genopfinde sig selv.
Han er da også allerede rygtet til Vitality i selskab med Magisk og dupreeh, men dette skifte er endnu ikke bekræftet.
Netop Vitality var også stopklodsen for Astralis i Stockholm, hvor danskerne med et 1-2-nederlag blev endeligt elimineret efter en serie af skuffende præstationer.
De undervældige præstationer beskriver hovedpersonen selv således:
Vi forsøgte at holde humøret så højt, som vi kunne. Men der var også noget, der føltes en smule forkert, synes jeg. Jeg synes, at vi kæmpede så godt, som vi kunne, men det er meget svært, når du er en del af et hold, du ved, der ikke fortsætter.
Det Astralis-mandskab, vi så til majoren i Stockholm, lignede således en billig kopi af Astralis, da de var bedst. Det kan muligvis skyldes en forskel i mentaliteten, antyder han overfor Dexerto:
Vi havde tårnhøje ambitioner, da jeg blev en del af holdet. Vi var ikke bange for at lede efter nye løsninger for at vinde. Vi ville gerne finde nye måder at nå toppen på. Vi lavede nogle fejl, men jeg synes, at resultaterne taler for sig selv.
En ny virkelighed
Alt godt har dog en ende og det havde det ligeså for Astralis, der på et tidspunkt begyndte at glide langsomt ned af verdensranglisten.
Den udvikling har nu stået på for længe til zonics smag, og derfor måtte han drage konsekvensen.
Jeg drømte personligt om at være Counter-Strikes svar på Sir Alex Ferguson; at blive hos det samme hold i 25 år og forsøge at skabe nye æraer med forskellige hold inden for organisationen. Det er selvfølgelig trist at forlade Astralis. Jeg har fået meget lange forhold til nogle af spillerne og kollegaerne i Astralis. Det var en svær beslutning, men jeg ser også meget frem til at prøve mig selv af i et nyt miljø og på et nyt hold.
Hoverpersonen fortæller til TV2, at han selv besluttede sig for ikke at blive i Astralis.
På trods af det ærgrer han sig over, at han ikke skal til Royal Arena, hvor BLAST Premier Fall Final løber af stablen d. 24. november:
Jeg var ulykkelig, da jeg fik det at vide, men jeg forsøgte ikke at vise det over for holdet. Ikke at få muligheden for at sige farvel til fansene efter seks år og så endda på hjemmebane, var hårdt. Jeg ville have elsket det, og det tror jeg også, at fansene ville.
Når det så er sagt, kan den garvede træner også godt se det fra Astralis' side, hvor han samtidig insinuerer, at BLAST-finalerne ville have været hans farvel til fansene i Danmark:
Men der er også en del af mig, der ser tingene på en mere pragmatisk måde. Astralis er i deres fulde ret til at tage det valg. Det er deres hold, og vi gjorde det ikke godt nok til majoren. Jeg ville bare have elsket at have muligheden for at sige ordentligt farvel til fansene i Danmark.
Blod på tanden
Selvom tingene lige nu ser mørkere ud, end de før har gjort for Astralis-veteranen, er der også plads til begejstring over hans tidligere bedrifter, men tilfreds er han ikke endnu:
Selvom det lyder skørt, så er jeg ikke tilfreds. Følelsen af at vinde en stor turnering, for eksempel en major, er det bedste i verden,
men det varer ikke længe. Den næste dag tænker jeg allerede på, hvor mange fridage vi har brug for, og hvad vi skal arbejde på for at være klar til den næste turnering.
Han er derfor heller ikke færdig endnu, for det er i Counter-Strike, passionen for zonic ligger:
Der har været en masse rygter om, at jeg gerne vil gå på pension og fokusere på min familie. Ja, det er svært at have to børn og rejse 200 dage om året, men det er min passion.
Tilbage i tiden, før Astralis-epoken, var han allerede på vej ud af scenen og med en kandidatgrad i Business og IT, havde han også alle forudsætninger for at leve et helt almindeligt og sikkert 8-16-liv, men zonic havde mod på mere:
Da jeg så, at Counter-Strike var på vej i den retning, som jeg altid havde drømt om, besluttede jeg mig for at overtale min kone til, at det her, var hvad jeg gerne ville, selvom jeg allerede havde et fuldtidsjob. Det var der, at Astralis kom og gav mig noget at tro på. Min passion har altid været der. De tre år, hvor jeg var væk fra Counter-Strike, gjorde mig lidt deprimeret.
Men den glødende passion han stadig har for spillet og scenen er han også sikker på, hvad han vil fremadrettet:
Det her er det, der gør mig glad, og jeg har fuld støtte hjemmefra. Så forhåbentlig vil jeg fortsætte med at være coach i noget tid endnu.
Det fulde interview med Dexerto kan læses lige her.
