
Her er scenarierne: Fire hold kæmper om de sidste slutspilspladser
POWER Ligaens grundspil afgøres mandag aften, hvor de to resterende hold i slutspillet skal findes, mens skæbnen i bunden af ligaen også skal afgøres, hvor blandt andet én direkte nedrykker skal findes.
Fire af pladserne i slutspillet er allerede besat, og vi ved derfor, at det er disse fire mandskaber, der skal til LAN-finalerne i starten af december:
-
AaB
-
OPAA
-
MASONIC
-
DREAM
De to resterende pladser i slutspillet er inden for rækkevide for fire mandskaber på vej ind i den sidste spillerunde i grundspillet.
Tricked, AGF, Astralis Talent og AGF Academy er holdene, som kæmper om de eftertragtede pladser, der ligger mere til højrebenet til nogle hold end de andre.
Sådan afgøres placeringerne ved pointlighed:
-
Indyrbdes kampe (kun sejre/nederlag)
-
Indbyrdes rundeforskel
-
Rundeforskel i hele ligaen
-
Omkamp
For Trickeds og AGFs vedkommende skal meget gå galt, hvis de to mandskaber ikke skal deltage til LAN-finalerne i Søborg, mens meget skal gå de to akademiholds vej, hvis de vil snuppe en plads i slutspillet.
Tricked: Én sejr er nok
-
Point efter 19 kampe: 36
-
Potentielle point: 45
Èn sejr er alt, der skal til for, at sidste års andenplads atter engang kan slutte sig til AaB og de andre tre hold i slutspillet.
Med 39 point kan Tricked sikre sig en direkte billet til LAN-finalerne, og med kampe mod AGF Academy, MASONIC og Madsport på dagens program, så ligner det en opgave til højrebenet.
Meget skal gå galt, hvis vi ikke skal se PR1mE og kompagni kæmpe med om 80.000 kroner. Mandskabet er endda det bedre hold indbyrdes i to ud af tre de matchups:
-
AGF: 1-1 (+8 rundeforskel)
-
AGF Academy: 0-1 (-7)
-
Astralis Talent: 2-0 (+12)
Nuværende rundeforskel: +36
AGF: Kan tage sagen i hånd
-
Point efter 18 kampe: 30
-
Potentielle point: 42 point
Det har været en torbulent sæson for AGF-mandskabet med udskiftninger halvvejs inde i sæsonen, men det nordjyske mandskab ligger trods omstændighederne lunt og varmt til at ryge i slutspillet.
cajunb og kompagni har intet mindre end fire kampe på programmet i aften, hvor to sejre umiddelbart er nok til at sikre avancement.
Med 36 point kan Astralis Talent ikke nå FaagaNs tropper, mens akademiholdet blot kan ligge á point med førsteholdet, men her vil cajunb og resten af AGF være det bedre hold inbyrdes.
Lige nu er AGF's indbyrdes opgør mod de nærmeste konkurrenter endt som følger. Første tal er sejre, mens det efterfølgende er nederlag:
-
Tricked: 1-1 (-8)
-
AGF Academy: 2-0 (+21)
-
Astralis Talent: 0-2 (-15)
Nuværende rundeforskel: +42
AGF Academy: Lutter sejre og tophold fejler
-
Point efter 19 kampe: 27 point
-
Potentielle point: 36
Meget skal gå AGF Academys vej i mandagens kampe, hvis de ønsker at se sig blandt deltagerlisten i POWER Ligaens kommende slutspil i Søborg.
Enten skal Tricked fejle markant og tabe alle holdets tre kampe, eller så må AGFs førstehold maks vinde én af holdets fire opgør.
I det første 'Tricked'-scenarie skal AGF Academy ligeledes vinde i deres tre kampe, for at det overhovedet har relevans. Hvis de skal snuppe spottet for næsen af førsteholdet, kan to sejre være nok, hvis caunb og kompagni, som nævnt før, blot får tre point i aften.
I aftenens kampe har akademiholdet Tricked, Esport Harte og DREAM på programmet. Vinder AGF Academy tre, mens Tricked taber tre, så ligger holdene á point, men her vil 'De Hviie' være bedre indbyrdes:
-
Tricked: 1-0 (+7)
-
AGF: 0-2 (-21)
-
Astralis Talent: 2-0 (+9)
Nuværende rundeforskel: -5
Astralis Talent: 'De Hviie' skal ramme kulkælderen
-
Point efter 21 kampe: 30
-
Potentielle point: 33
Ligesom det andet akademihold så skal Astralis Talent håbe på det bedste. Eller, i dette scenarie i hvert fald håbe på, at ingen af 'De Hviie'-mandskaber gider møde op på serveren.
For at vigg0 og resten af Astralis Talent skal snipe en af de resterende pladser i slutspillet, så skal der først og fremmest sejres mod Madsport, mens deres rivaliserende akademihold ikke må få to sejre.
Samtidig skal AGF's førstehold tabe hele tre kampe, og hvis det sker vil de to hold være á point, hvori Astralis Talent er bedre indbyrdes:
-
Tricked: 0-2 (-12)
-
AGF: 2-0 (+15)
-
AGF Academy: 0-2 (-9)
Nuværende rundeforskel: +30
Den nuværende stilling i POWER Ligaen kan ses her.