
Heroic åbner ballet i arenaen
Nu er tiden endelig kommet.
Avicii Arena i Stockholm slår dørene op til den mest prestigefyldte CS:GO-turnering i to år, hvor der forventes fuldt hus til slutspillet.
Danske Heroic er det første hold, der skal i ilden i arenaen, når cadiaN og co. skyder slutspillet i gang.
Det sker mod ingen ringere end Virtus.pro, der dog ikke har set overbevisende ud på det seneste.
I Challengers Stage gik de videre med en 3-1 score efter sejre over paiN, Movistar Riders og Spirit, mens de tabte til FaZe.
I Legends Stage gik det CIS-baserede hold kun lige akkurat videre med en 3-2 score.
Heroic gik videre med en 3-1 score, og er højere rangeret på verdensranglisten end Virtus.pro. Så det er forståeligt, at danskerne er bookmakernes favorit til at snuppe en semifinaleplads.





















