zonic anerkender ikke baggrunden for PGL's reprimande.

Skarp kritik: "Huddles skal ikke misbruges"

PGL har igen bragt sig i uføre med dele af offentligheden. Denne gang med en reprimande om huddles.

"Huddles vil blive forbudt, hvis holdene bliver ved med at misbruge dem".

Sådan lyder en reprimande fra en PGL-admin.

Adminen gjorde det søndag klart for holdene til majoren, at de ikke må lave de velkendte huddles indenfor de sidste fem minutter før kampstart.

For zonic og Astralis har det ellers altid været kutymen, at man giver hinanden nogle inspirerende ord lige op til kampstart, og derefter går direkte i gang med kampen.

Det skriver zonic på Twitter:

Huddles er lavet for at en coach og hans hold kan blive så hypede lige op til en kamp som muligt. At have den 2-3 minutter før vi går live er en gammel tradition. Hvis man laver huddle lang tid før, kan det ødelægge flowet lidt. Jeg kan ikke rigtig se problemet.

Det er dog ikke alle, der tager den nye udmelding og PGL's ordvalg lige så tungt som zonic.

Blandt andet chefredaktøren på HLTV, Striker, ser anderledes på udmeldingen, skriver han på Twitter.

Det vides ikke om reglen hele tiden har været der og først nu er blevet indskærpet af PGL, eller om det er helt nyt for spillere og coachene, at man ikke må huddle i de sidste fem minutter op til kampstart.

Noget tyder dog på, at zonic ikke var bevidst om reglen før nu.

#1(Med 0 svar)
31. oktober 2021 kl. 21:31
thiezen
HVAD FANDEN ER DET DER FOREGÅR?
#2(Med 0 svar)
31. oktober 2021 kl. 22:55
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Gal det er en kæmpe joke den her nazi major!!!!
#3(Med 0 svar)
1. november 2021 kl. 08:09
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Jeg kan sagtens forstå at de vil minimere eventuelle "mindgames" med forsinkelser m.m. - men er der nogle der kan nævne nogle eksempler hvor det har været et problem? Jeg har ikke set så mange kampe, og slet ikke nogle hvor jeg tænker forsinkelser har været pga. huddles :D ..

Helt enig med zonic; giver ikke mening at lave en huddle lang tid før kampen, da dét at gøre det lige inden kampstart er med til at hype. Det virker helt absurd med de her små advarsler osv.
#4(Med 0 svar)
1. november 2021 kl. 08:31
Kezse
Altså hvad fanden? De vil gerne, at man kalder det en sportsgren. Så lad det fucking være en sportsgren, i stedet for at lave alle mulige latterlige regler. Man gør det jo alle i sportsgrene, og der er et ikke et problem. STOP NU, de ødelægger det fandme snart.
#5(Med 0 svar)
1. november 2021 kl. 09:04
Rubel
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Endnu et gigantisk fuck-up fra Valve.. Det var dog helt sygt
#6(Med 0 svar)
1. november 2021 kl. 09:10
munkefar
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Start nu bare kampene, hvis spillerne forsinker det. Lad dem, der ikke kan finde ud af at være klar til kampstart mærke, at det har en konsekvens.

Man skal nok kun komme en enkelt gang for sent fra en huddle/toiletbesøg/whatever - og så husker man det fremover.

At lave regler, der ødelægger tilskueroplevelsen mere end det allerede er tilfældet er i bedste fald fjollet og værste fald komplet idiotisk.

Jeg er SÅ skuffet over PGL og Valves håndtering af den her major. På mange områder.
#7(Med 0 svar)
1. november 2021 kl. 10:46
Sonny
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Altså når admins siger, nu er der 5 min til kampen starter, så må de sku selv styrer hvad fanden de vil bruge tiden på. Hvis de bruger det på en huddle, så lad dem da gøre det. Men er enige med munkefar, at de bare skal starte kampen selvom de stadig står i deres huddle.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.