
mithR roser dansk stjerne
Den danske MOUZ-awper, acoR, er i en lang periode blevet kritiseret for sine svingende præstationer på serveren.
Fredag middag spillede han dog en brandkamp for det europæiske mandskab, der sikrede en billet til Legends Stage ved majoren.
Her var acoR altafgørende, da han med en rating på 1.24 skød sit hold videre.
Det har holdets danske coach, mithR, sat ord på i et Facebook-opslag, hvor han blandt andet italesætter den seneste kritik af acoR:
Det har ikke været nemt for den mand. Offentligheden har været efter ham. Han har haft svært ved at finde sit eget højeste niveau. Men han giver ikke op. Og han er der i dag, når vi mangler ham mest. Både dem han skyder, men det som offentligheden ikke ser er al den styring og alt det initiativ, han tager. Det er fandme flot. Sammen er vi stærkest! Godt arbejde Frede! 2-1 mod BIG. LEGENDS BABY!
acoR får mulighed for at fortsætte sit flotte spil ved majoren, når MOUZ lørdag 14:45 tager imod NIP.























