
Bliv en del af Dust2.dk
Vi opruster endnu engang på skribentfronten, og du har nu chancen for at blive en del af holdet.
-
Elsker du CS:GO?
-
Og har du en skribent i maven?
Kan du svare 'ja' til ovenstående, så er det måske dig, vi søger.
Du kommer til at dække både den danske amatørscene, verdenstoppen og alt derimellem.
Vi forventer, du har et højt skriftligt niveau på dansk, og at du kan læse, forstå og oversætte engelsk uden problemer.
Vigtigt om jobbet:
-
Du skal have afsluttet 9. klasse for at ansøge
-
Du forventes at være stærk både mundtligt og skriftligt på dansk
-
Du forventes at kunne læse og oversætte en engelsk tekst
-
Du skal have en naturlig interesse for og viden om CS:GO
-
Du skal være indstillet på at få feedback og udvikle dig ud fra det
-
Du skal have gåpåmod og ikke være bange for at få et nej
-
Du skal være klar til at tage til events for at dække disse
-
Du kommer til at indgå i det redaktionelle team med en vagtplan. Det forventes dog, at du til tider kan hoppe på og skrive i tilfælde af store nyheder, selvom du ikke er på vagt
-
Vi bruger en flad organisationsstruktur, så det forventes, at du tager ansvar, og samtidig har du rig mulighed for at starte nye tiltag og påvirke udviklingen
-
Vi er et ungt team, der har det rigtig sjovt sammen
-
Du skal forvente mellem 15 og 30 timer om måneden
-
Jobbet er timelønnet
-
Du arbejder hjemmefra
Du ansøger ved at sende din ansøgning til [email protected]. Udover en ansøgning er det et krav, at du vedlægger en artikel, du har skrevet. Det kan både være en fiktiv, du skriver til lejligheden, eller det kan være en, du tidligere har skrevet.
Hvis du tidligere har ansøgt en lignende stilling hos os, skal du sende en ny ansøgning.


















