Topbrag og Sera-derby på programmet

1. Division byder i aften på flere seværdige opgør i både top og bund.

Dagens spillerunde i POWER Ligaen byder på topbrag i 1. Division, når Sørby Esport møder både IGNITE og FG.Sharkgaming.

Klokken 19:00 får Equip og co. fra IGNITE nemlig mulighed for revanche mod Sørby, mens FG.Sharkgaming får muligheden umiddelbart efter, når klokken slår 20:00.

Sidst Sørby løb sammen med de nærmeste konkurrenter, slog de IGNITE med 16-10, hvorfor Equip noget ærgerlig måtte se sig slået af f1skereN, mens Sørby sikrede en overtidssejr mod FG.Sharkgaming trods Leakz' gode spil.

Om Equip atter må bide i det sure æble, og om Leakz denne gang kan bære holdet helt over målstregen, vil vise sig i aften.

Første Sera-derby løber af stablen

Spillerunden bringer også det første opgør mellem de to Sera-mandskaber i 1. Division, der finder sted klokken 21:00.

Sera Evolution har efter ni kampe sikret sig en foreløbig tredjeplads i tabellen, mens det ser noget mere presset ud for Sera Esport, der ligger i farezonen.

De har dog blot spillet otte kampe, hvorfor der endnu er masser af chancer for at hente point.

I aften får de hele tre, når de møder ESIMED, IDK og til sidst altså søsterholdet Evolution, når den står på sæsonens første Sera-derby, og det ser wolflaz frem til:

Jeg tror, det bliver en rigtig interessant kamp. Vi snakker godt med hinanden på kryds af holdene og joker lidt frem og tilbage. Det vil selvfølgelig være super fedt at vinde kampen i aften. Vi mener klart, at det er muligt, men hvordan resultatet bliver, må tiden vise, fortæller Sera Esports wolflaz til Dust2.dk forud for kampen.

Den store afstand mellem de to hold i tabellen afføder en noget mere spydig kommentar fra PihlziNh0 og Evolution-holdet:

Det er ikke søsterholdet, det er Acd.

Det er jo anden gang, at benng spiller academy for mig, og Pellyy kan ikke opvarte damerne i byen, så tænker heller ikke han kan opvarte sit hold på serveren. Ser umiddelbart at det er et ez W fra vores side, fastslår PihlziNh0 med reference til tiden under Madsport.

Stream

  • 18:00 - ESIMED Esports vs. Sera Esport

  • 19:00 - IGNITE vs. Sørby Esport

  • 20:00 - IDK vs. Ølgod Efterskole

  • 21:00 - Sera Evolution vs. Sera Esport

  • 22:00 - Campus Vejle * Instinct vs. Sera Evolution

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.