Sådan så det ud til FACEIT Major 2018.

Seedingsystem bringes tilbage til majoren

Seedingsystemet brugt til FACEIT Major 2018 bliver bragt tilbage og brugt til PGL Major Stockholm 2021.

Når majoren bliver skudt i gang bliver det med et nyt seedingsystem fra runde tre, idet det såkaldte Buchholz seedingsystem bliver brugt herfra.

Tidligere er denne måde at seede holdene på blevet brugt til FACEIT Major 2018, og nu har PGL altså, sammen med Valve, valgt at bringe det tilbage til den nært forestående major.

Buchholz seeding er anderledes fra andre måder at seede hold på, idet der her bliver taget højde for tidligere modstanderes styrke, og dette system bliver altså taget i brug fra runde tre af Challenger-stadiet, mens det er allerede bestemte seeds, som bruges til at parre holdene i de første to kampe.

Også i Legends-stadiet vil Buchholz seeding blive brugt fra runde tre, mens slutspillet også vil gøre brug af denne måde at seede holdene på til at adskille de mandskaber, der er gået 3-0, 3-1 og 3-2 i de indledende runder.

Følgende eksempel bruges til at forklare Buchholz seeding i PGLs regelsæt:

  • Dit hold er gået 0-2 (to nederlag) og dine tidligere modstandere er gået 2-0 og 1-1. Din tiebreaker score er 2 (dine tidligere modstandere har sammenlagt tre sejre og ét nederlag, så 3-1=2)

  • Et andet hold er gået 0-2 (to nederlag) og holdets tidligere modstandere er begge gået 1-1. Holdets tiebreaker score er 0 (de tidligere modstandere har sammenlagt to sejre og to nederlag, så 2-2=0)

  • Det betyder, at dit hold er bedre seedet med en Buchholz score på 2 vs 0 på grund af stærkere tidligere modstandere.

  • I tilfælde af, at flere hold stadig er lige, så vil de oprindelige seeds blive taget i brug.

Hvad synes du om denne måde at seede holdene på?

#1(Med 1 svar)
24. oktober 2021 kl. 22:52
Dagowich
"Buchholz seeding er anderledes fra anderledes", a hva? :P
#4(Med 0 svar)
25. oktober 2021 kl. 09:37
SEBM1337
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Anderledes^2
#2(Med 0 svar)
25. oktober 2021 kl. 06:55
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Forstår ikke det altid skal være så kompliceret.
#3(Med 0 svar)
25. oktober 2021 kl. 09:04
DH_JanLund
Haha... Når ting bliver overtænkt...
#5(Med 0 svar)
25. oktober 2021 kl. 10:04
JawBreaker
Bare CPH Flames vinder hele pisset, så kan de seede som det passer dem.
#6(Med 0 svar)
25. oktober 2021 kl. 10:18
zaioh
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ganske fornuftigt synes jeg!
#7(Med 0 svar)
25. oktober 2021 kl. 12:33
Fuzkeren
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Som hyppig turneringsarrangør synes jeg det er et fornuftigt system. Der er ikke nogen menneskelig faktor ind over, det er nemt at udregne og man kan slippe for at afholde tiebreaker kampe hvis man er tidspresset. Jeg synes det giver god mening.
#8(Med 0 svar)
25. oktober 2021 kl. 14:06
Wasin
Jeg er fan af systemet - det giver en fair lodtrækning og samtidigt eliminerer du det fuldstændige turneringslodtræknings held.

Alternativerne er der ikke, og derfor er det her system perfekt :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.