Foto: Astralis

Efterskolehold klar til Astralis Nexus-turneringen

Dagens endelige opgør måtte helt ud i overtid, inden den anden finalist kunne findes.

Lørdag løb den anden kvalifikation til Astralis Nexus-turneringen af stablen, og her var det Ølgod Efterskole, der løb med den endelige sejr.

I alt deltog 12 hold i dagens kvalifikation. Her var flere kendte navne iblandt, da blandt andre FG Sharkgaming, Sera Esport og Ølgod Efterskole var mødt op på serveren.

Netop Sera Esport og Ølgod Efterskole formåede at kæmpe sig hele vejen til dagens finale. Her blev det da også en tæt affære mellem de to stærke mandskaber, da kampen måtte ud i overtid, inden den kunne afgøres.

I sidste ende var det dog Ølgod Efterskole, der kunne snuppe sejren 19-17, og dermed har efterskoleholdet nu sikret sig en plads videre til finalen i turneringen, som afholdes i Astralis Nexus. Her støder de fire bedste hold sammen den 13. november.

Ølgod Efterskole består af følgende:

  • Danmark Ch4se

  • Danmark Falk

  • Danmark rAckzi

  • Danmark DEBRE

  • Danmark Roxen

Den første kvalifikation løb af stablen sidste lørdag, og her var det GAARDEN, der snuppede pladsen videre til finalen.

Finalen afvikles i Astralis Nexus i Tivoli, og her kan den endelige vinder snuppe en førstepræmie på 10.000 kroner, en hel dag i Astralis Nexus' VIP-room for ti personer, fem MyEsports GOLD card, fem Logitech G headset og fem Astralis spillertrøjer.

Der er stadig to åbne kvalifikationer tilbage, og den næste afholdes den 30. oktober. Du kan tilmelde dit hold lige her.

Vil du gå på en esport efterskole, kan du se vores oversigt over danske esport efterskoler.

#1(Med 0 svar)
23. oktober 2021 kl. 22:47
Youbay
Fuck hvor er de vilde <333
#2(Med 0 svar)
24. oktober 2021 kl. 21:33
T1de4ngle
Glæder mig til at se ølgod få smæk:)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.