Siden den sidste major har allu brugt det meste af tiden på bænken.

Sidste majors bedste spillere: Her er de i dag

Karrierestop, kæmpetransfers og meget mere har fundet sted siden den sidste major.

Siden den sidste major, StarLadder Major Berlin i 2019, er der sket en masse på scenen. Folk har sat en stopper for karrieren, kæmpetransfers har fundet sted og meget mere.

I denne artikel tager vi et kig nærmere på, hvor de fem bedste spillere fra StarLadder Major Berlin i 2019 er i dag. Vi starter fra bunden og bygger op mod den bedst-rangeret.

5. sergej

Det finske supertalent spillede under ENCE-banneret til StarLadder Major Berlin, hvor han rundede turneringen af med en yderst godkendt 1.24 rating. Den stærke præstation var med til at sikre ham titlen som den 13. bedste spiller i 2019.

Tiden efter majoren har derimod været noget af en rutsjebane for det 19-årige talent. De virtuelle granater blev skiftet ud med dødbringende skud, da han ville prøve kræfter i den finske hær.

Han er siden da vendt tilbage på CS:GO-scenen, og i øjeblikket tørner han ud på verdens 73. bedste hold, GORILLAZ, med blandt andet suNny og flusha.

4. device

device blev velfortjent kåret som MVP til StarLadder Major Berlin 2019, da han og Astralis vandt majoren på dominerende facon. Overraskende nok så stod hovedpersonen dog for det største chokskifte siden majoren, da Danmark blev skiftet ud med Sverige.

Efter majoren spillede han fortsæt under Astralis frem til april i 2021. Det nåede at blive til intet mindre end syv trofæer med Astralis, inden de blev skiftet ud med NIP. I øjeblikket er device og NIP rangeret som verdens næstbedste mandskab.

3. Kjaerbye

Listen over de bedste spillere fra sidste major byder på endnu en dansker i form af Kjaerbye. Den tidligere Major-MVP sluttede majoren med en yderst godkendt rating på 1.27, men siden da har den ikke stået på grønne græsgange og regnbuer.

Først blev North-projektet lukket sammen, hvorefter det blev til et par mislykket ophold hos FaZe, inden han vendte tilbage til den danske scene sammen med MSL, aizy og JUGi under HYENAS.

HYNEAS-projektet gik i vasken efter et par måneder, og han valgte efterfølgende at stoppe karrieren. Den 23-årige er desuden den eneste på listen, der har stoppet sin professionelle CS-karriere.

2. allu

Den næstbedste spiller til StarLadder Major Berlin 2019 bød på endnu en ENCE-spiller. Det var en kaotisk major for ENCE, hvor man bænkede Aleksib midt i turneringen, og efter majoren blev CS skiftet ud med militæret for sergejs vedkommende.

ENCE bevægede sig mod en ny opbyggelsesfase, og i maj i 2021 var allu ikke længere en del af de planer. Han har siden da huseret bænken hos ENCE og ageret stand-in for blandt andet Complexity.

1. electronic

electronic dominerede majoren med en rating på 1.31, og han og NaVi har domineret lige siden. Den 23-årige russer er fortsat en del af NaVi-mandskabet, og siden majoren er det blevet til en håndfuld trofæer.

NaVi er desuden rangeret som verdens bedste hold, og i 2020 blev electronic kåret som den 5. bedste spiller i verden.

De bedste spillere fra StarLadder Major Berlin 2019 kan findes her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.