
Foto: TV2 Østjylland
21. oktober 2021 kl. 14:31
Ny CS:GO-banger fra Jesu Brødre: Hør den her
I forbindelse med gaming-serien Fraggers i Form 2, der laves af TV2 Østjylland, har Jesu Brødre udgivet en ny sang og musikvideo.
TV2 Østjylland har på sin YouTube-kanal i længere tid kørt en serie, der hedder Fraggers i Form. Lige nu er mediet i gang med sæson 2, hvor fem østjyske gamerdrenge på tre måneder forsøge at komme i så god form, at de kan gennemføre et ekstremt forhindringsløb.
I den forbindelse har Jesu Brødre, i samarbejde med TV2 Østjylland, udgivet en ny sang og musikvideo, hvor gamerne i serien både er på esport-café, i fitnesscenter og i skoven for at slås med en ninja.
Musikvideoen kan ses og høres her:
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.