Danske acoR tilslutter sig nu landsmændene fra Astralis og Heroic til IEM Winter 2021.

acoR klar til IEM Winter

MOUZ er nu klar til IEM Winter, efter at være fløjet igennem upperbracket i den lukkede kvalifikation.

Med en 2-0-sejr over K23 har acoR og MOUZ nu sikret sig en plads til IEM Winter, som skydes i gang den 2. december.

MOUZ havde i forvejen fået en forrygende start på den lukkede kvalifikation, da holdet sikrede sig en 2-0-sejr over 9z. Herefter skulle der altså blot en enkelt sejr mere til, før holdet kunne sikre sig pladsen i hovedturneringen.

Her hed modstanderen K23, og de russiske spillere var da også mødt kampklare op på første map. Her måtte opgøret nemlig ud i dobbelt overtid, inden MOUZ altså kunne snuppe sejren.

Videre på Nuke var historien en ganske anden. Her var det nemlig MOUZ, der viste sig stærkest, da de kun tillod K23 at vinde én sølle runde på T-siden, inden ropz og co. altså kunne snuppe sejren 16-8.

MOUZ
2 - 0
K23
Alle maps
MOUZ K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Robin 'ropz' Kool 54 - 35 +19 85.5 75.0% 1.32
David 'frozen' Čerňanský 50 - 40 +10 90.2 73.4% 1.26
Danmark Frederik 'acoR' Gyldstrand 49 - 40 +9 81.2 73.4% 1.22
Australien Christopher 'dexter' Nong 40 - 43 -3 67.3 65.6% 1.02
Aurimas 'Bymas' Pipiras 39 - 35 +4 67.0 68.8% 0.99
K23 K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Petr 'fame' Bolyshev 43 - 43 +0 76.1 65.6% 1.05
Daniil 'X5G7V' Maryshev 46 - 48 -2 85.5 64.1% 1.02
Sanzhar 'neaLaN' Iskhakov 35 - 47 -12 61.8 65.6% 0.89
Bogdan 'xsepower' Chernikov 31 - 46 -15 58.9 62.5% 0.84
David 'n0rb3r7' Danielyan 36 - 49 -13 64.4 56.2% 0.78

Sejren sender dermed MOUZ videre til IEM Winter 2021, som afholdes den 2.-12. december. Her deltager blandt andre Heroic, Astralis og Gambit.

Også fnatic har sikret sig en plads videre til hovedturneringen, da holdet tidligere i dag slog FunPlus Phoenix.

Anderledes ser det dog ud for Complexity, som må se sig slået ud af den lukkede kvalifikation på en skuffende bundplacering. Holdet led nemlig nederlag til henholdsvis fnatic og ENCE, hvilket altså sendte dem ud på en 7.-8. plads.

#1(Med 0 svar)
19. oktober 2021 kl. 08:44
uedzorn
fedt! acor fortjener det!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.