TOBIZ spiller med hos MASONIC til NPF i stedet for m4tt.

Uddeler æg til NPF

TOBIZ og MASONIC vandt andet map mod Finlandsparken og her blev det til en knusende 16-0-sejr.

MASONIC er videre til næste runde i semi-pro-turneringen til NPF, efter de tog en 2-0-sejr over mixholdet Finlandsparken.

Dust2.dk fangede TOBIZ, der er standin for m4tt, kort efter kampen. Han har siden sommerferien været væk fra CS, da han venter en familieforøgelse, og den tidligere CEPTER BITSKINS-spiller er glad for at være tilbage for en stund:

Det er sjovt at være tilbage på serveren og samtidig hjælpe til hos nogle gamle venner, fortæller TOBIZ til Dust2.dk.

Ser vi dig tilbage i dansk CS?

Nej, det har jeg ikke planer om. Det er rart at være tilbage, men tiden er der ikke længere, siger han.

Æg til mixhold

TOBIZ og MASONIC slog i første runde mixholdet Finlandsparken, og efter et tæt første map, skruede MASONIC op for blusset og smadrede mixholdet hele 16-0.

Det er selvfølgelig altid dejligt at give æg og få tanket lidt selvtillid, siger TOBIZ.

MASONIC skal i næste runde møde AGF Academy.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.