Hungry Takeaways: Heltefortællingen og to andre ting, vi lærte af IEM Fall
Dette er en klumme bragt til dig i samarbejde med Hungry. Klummen er udelukkende et udtryk for forfatterens personlige holdning baseret på den pågældende turnerings resultater.
Hungry takeaways er en artikelserie, hvor Dust2.dk i samarbejde med Hungry samler op på tre udvalgte ting efter de største turneringer.
1) Det er det her, CS handler om
Copenhagen Flames skal til major. Det er en sætning, jeg ikke troede, jeg skulle skrive for bare en måned siden, men ikke desto mindre er det tilfældet efter IEM Fall.
Det danske mandskab tog hovedrollen i en fortælling, der på mange måder minder om den eventyrfortælling, der opstår til turneringer - uanset sportsgrenen - i større eller mindre grad.
Copenhagen Flames nåede som bekendt turneringen gennem den åbne kvalifikation og havnede i gruppe A, hvor mousesports, BIG, G2 og FunPlus Phoenix også var at finde.
Umiddelbart ikke den nemmeste vej videre, men flammerne gjorde alligevel rent bord og sikrede sig avancement som nummer 1.
Og efterhånden som turneringen skred frem blev det åbenbart, at Copenhagen Flames matematisk kunne nå at snuppe en plads til majoren i Stockholm.
Men som enhver anden god historie skal der lidt modstand til, hvor det begynder at se sort ud for vores helte.
Det kom i form af først Vitality og senere Movistar Riders, der sendte Copenhagen Flames i en altafgørende kamp om 7. Pladsen mod bulgarske Fiend, der ligesom danskerne også havde chancen for at kvalificere sig til majoren.
Det var med andre ord en landskamp mellem Bulgarien og Danmark om en plads til majoren, og kønt var det ikke. Det kom dog, efterhånden som kampen skred frem og spændingen ligeledes sted.
Især på sidste map, hvor Copenhagen Flames-spillerne på skift viste stjerneglimt, som eksempelvis HooXis A-site-hold med fire frags eller Zyphons vanvittige spraytransfer i en 1v2-clutch.
Efter tre gange overtid kunne roeJ dog til sidst nedlægge bubble efterfulgt h4rn og defuse bomben, og eventyret var dermed fuldendt. Heltene sejrede til sidst, og vi kommer nu til forhåbentlig at se mere af det her til majoren:
2) Dårlig planlægning og et program, der skrider
Er der én ting, IEM Fall også har lært os, så er det, at planlægningen er helt i skoven hos ESL, der står bag IEM Fall.
Især i gruppespillet gik det helt skævt, og det var mere reglen end undtagelsen, at dagens sidste kampe endte med at blive skudt i gang omkring midnat, og selvom det er bo1-kampe, så når datoen at skifte, inden sidste runde er spillet.
Kampene var godt nok planlagt til at blive skudt i gang henholdsvis klokken 19:00, 20:15, 21:30 og 22:45, men én enkelt teknikfejl kan gøre, at hele korthuset vælter.
Når kampene i forvejen er lagt så tæt op ad midnat, så gør det det unægteligt lidt svært at følge kampene, når man skal op i skole eller på arbejde næste dag.
Læg dertil at slutspillet var bo3-kampe, og tag så Astralis' kvartfinale mod Fiend, hvor der var en tech pause på over en time, før kampen blev genoptaget. Det betød så for G2 og ENCE, at de måtte vente til 21:35 med at gå i gang - næsten halvanden time efter, de oprindeligt skulle skyde kampen i gang.
3) Ligegyldige kampe
Lige såvel som IEM Fall gav os spændende opgør med alt på spil, lige såvel fik vi også en del ligegyldige kampe. Jovist, G2 og Movistar Riders' kamp om 5. pladsen skulle afgøre, hvem der endte på hvilken plads.
Men begge hold var sikre på at komme til major som henholdsvis Legend og Challenger, og der var reelt kun lidt over 6000 kroners forskel i præmierne.
Det samme var tilfældet med Astralis' kamp mod Vitality. Holdenes plads til majoren er booket, og der er nu reelt ikke noget, der kan ændre på tingene.
Her var der ganske vist knap 20.000 kroners forskel i pengepræmierne, men det rokker ikke ved, at opgøret var mere eller mindre ligegyldigt.
