
Stor aften for goatgang
Endnu en aften med fuldt kampprogram går på hæld, hvor blandt andet goatgang i 2. division A har slået topholdet i tabellen.
Bricksports kunne med en sejr over goatgang onsdag aften udbygge sit forspring i 2. division A. Det skulle dog vise sig, at blive for stor en mundfuld, da goatgang besejrede topholdet med 16-5 på Nuke, hvor stort set alle på goatgang-mandskabet præsterede.
Der var dog også plads til jubel hos Bricksports, der altså stadig er nummer et i divisionen efter en 16-11 sejr-over Quantaya-Gaming på Vertigo. goatgang vandt ligeledes sin 2. kamp på aftenen, da RyDeX med en rating på 1.94 skød efterskoleeleverne på hovedet i seng i en 16-6-sejr på Dust2.
Stillingen i 2. division A:
Overraskelse i 1. division
I 1. division skulle vejlenserne fra Campus Vejle * Instinct forsøge at kravle op ad tabellen, og det lykkedes de da også i nogen grad med, da de som undertippede slog forsinket5 med 16-11 på Nuke efter en flot kamp fra MSN og Staun. Mod topholdet fra Sørby Esport blev det dog til et 16-11-nederlag på Inferno, hvor Ming0, med en rating på 1.73, ikke gav vejlenserne et ben til jorden.
Med sejren over Campus Vejle * Instinct udbyggede Sørby Esport sin stime af sejre i 1. division, men det var tæt på at gå galt, da de af Agaming blev tvunget i overtime på Overpass. Her endte drengene fra Sørby dog alligevel med at trække det længste strå med en 19-16-sejr.
Sørby Esport er altså fortsat ubesejret i 1. division.
Stillingen i 1. division: