TMB var stærkt spillende for MAD Lions.

Velspillende dansker sender Tricked ud

TMB og MAD Lions trak det længste strå og sendte Tricked ud af den åbne DreamHack Open-kvalifikation.

Tricked er ude af den åbne DreamHack Open-kvalifikation.

Det står klart, efter de natten til onsdag stødte ind i MAD Lions, hvor især en velspillende TMB gjorde ondt på vaskebjørnene.

Forinden havde Tricked blandt andre slået russiske 1shot og tyske EPIC DUDES og spillet sig blandt de sidste 16 hold i kvalifikationen.

Her ventede MAD Lions, og opgøret, der var bo1, skulle spilles på Inferno.

Her lagde Tricked hårdt fra land på T-siden, hvor de fik 10 runder på boardet inden pausen. Så vågnede MAD Lions dog op til dåd og tog hele ni runder i streg efter pausen.

Stillingen var dermed 14-10 i MAD Lions-favør, og det begyndte så småt at krakelere for Tricked.

MAD Lions fik også bragt sig på 15 runder og stod med tre matchrunder, men Tricked fik kæmpet sig tilbage og fremtvunget overtid.

Her skruede TMB, b0RUP og resten af MAD Lions dog op for blusset og tog fire runder i streg og dermed sejren 19-15.

MAD Lions
19 - 15
Tricked
Alle maps
MAD Lions K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Thomas 'TMB' Bundsbæk 29 - 22 +7 86.8 70.6% 1.33
Volodymyr 'Woro2k' Veletniuk 27 - 19 +8 90.5 76.5% 1.32
Danmark Johannes 'b0RUP' Borup 23 - 21 +2 83.9 64.7% 1.10
Pere 'sausol' Solsona Saumell 24 - 20 +4 69.7 70.6% 1.08
Justinas 'jL' Lekavicius 19 - 24 -5 61.7 76.5% 0.99
Tricked K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Sebastian 'larsen' Larsen 25 - 24 +1 80.1 70.6% 1.07
Danmark Andreas 'kiR' Kirstein 23 - 25 -2 80.3 52.9% 0.97
Danmark Oliver 'kwezz' Rasmussen 24 - 25 -1 72.7 55.9% 0.96
Danmark Oliver 'IceBerg' Berg 19 - 23 -4 76.6 61.8% 0.95
Danmark Mathias 'PR1mE' Carlsen 14 - 26 -12 55.7 64.7% 0.69

Ét dansk mandskab tilbage

Det betyder, at OPAA er sidste danske mandskab i den åbne kvalifikation, der onsdag går ind i de afgørende kampe. Her møder de Finest i kvartfinalen.
Galaxy Racer spillede kvartfinale natten til onsdag, hvor de vandt over kazakhiske Unique.

Hele kampprogrammet for onsdagens åbne DreamHack Open-kvalifikation:

Kvartfinaler

  • 18:00 - MAD Lions vs. LDLC

  • 19:00 - OPAA vs. Finest

  • 19:00 - GamerLegion vs. HONORIS

Semifinaler

  • 20:30 - Galaxy Racer vs. GamerLegion/HONORIS

  • Semifinale 2: MAD Lions/LDLC vs. OPAA/Finest

#1(Med 5 svar)
6. oktober 2021 kl. 11:40
xone
Rart at se TMB med lidt succes. Det har godt nok været en blandet omgang ML har præsteret i laaaaaaang tid.

Man ville ikke blive overrasket, hvis tricked overvejede om Pr1me virkelig er den rette mand til holdet.. Det er godt nok mange kampe med negativ rating.
#2(Med 0 svar)
6. oktober 2021 kl. 11:51
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Synes bestemt heller ikke Larsen gør det godt. Så deres kamp i går, og han misser skud hvor folk lister ind i hans crosshair. Han er dog den bedst rated ifølge hltv. Men føler virkelig snart der skal ske noget med det der tricked line up
#4(Med 3 svar)
6. oktober 2021 kl. 12:24
NaToSaphiX
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Vinder af Kongen af Danmark
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Har ikke set deres kampe siden Lucky-holdet, men jeg synes ham Pr1me er en ret cool brik at have

Vanvittigt aggressiv spiller som også har et godt aim.
Enten har han en totalt Carry-performance eller også falder han igennem.

Men man må antage at hvis man formår at sætte ham ordentligt op, så kan han “nemt” blive den mest impact-fulde spiller på holdet.

Det er fedt at have sådan en på holdet, som giver plads til de andre spillere 💪
#5(Med 2 svar)
6. oktober 2021 kl. 12:36
xone
Ikke at jeg er uenig med dig, men det ligner desværre at han falder for meget igennem.

Spillertypen er fed at have på holdet, jeg tror bare ikke at Pr1me kan opfylde den godt nok, så tricked får noget ud af det.
#6(Med 0 svar)
6. oktober 2021 kl. 18:21
Wasin
De taber i hvert fald til stort set alle lige pt - så noget skal der sgu ske, og det er endda hold der er rangeret langt nede på listen.
#7(Med 0 svar)
7. oktober 2021 kl. 19:43
NaToSaphiX
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Vinder af Kongen af Danmark
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Husker det som om han spillede væsentligt bedre under både Sycrone og zyp, så det kan være at han skal bruge noget mere tid eller det system de kører nu ikke passer ham så godt

Men det kan godt være han bare har været god mod mig
#3(Med 0 svar)
6. oktober 2021 kl. 11:52
Kristja
Hvor er Basso blevet af? Synes de så betydeligt bedre ud, da han var på holdkortet.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.