Træder tilbage som sportsdirektør
ma3rsk er færdig som sportsdirektør i DREAM efter fire år hos organisationen, som tidligere hed Accusata.
Det skriver hovedpersonen på Twitter.
I sit Twitter-opslag skriver ma3rsk, at det er med øjeblikkelig virkning, at han fratræder sin stilling som sportsdirektør hos organisationen, som kæmper med i POWER Ligaen.
I POWER Ligaen ligger mandskabet ganske fornuftigt i indeværende sæson, hvor det indtil videre er blevet til en sjetteplads, hvorfor holdet kæmper med om slutspilspladserne.
Dette er dog ikke den eneste udskiftning i DREAM i de seneste dage. Torsdag mistede organisationen også spilleren Tonnes, som valgte at sige farvel.
Hvad, der ligger til grunde for beslutningen, fortæller ma3rsk ikke i sit opslag på Twitter. Dust2.dk har forsøgt at få en kommentar fra ma3rsk, men han er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.