cadiaN og Heroic får muligheden for at nå LAN-finalerne i Royal Arena.

Her er de inviterede hold til BLAST Fall Showdown

Det er Heroic og et CIS-hold, der er de to sidste hold på deltagerlisten BLAST Fall Showdown.

Det bliver Heroic og Virtus.pro, der fuldender deltagerlisten til BLAST Premier Fall Showdown, som skydes i gang senere på måneden.

Det har BLAST fredag eftermiddag annonceret.

Dermed bliver der mulighed for, at endnu et dansk hold kvalificerer sig til LAN-finalerne, der spilles i Royal Arena til november. Det er nemlig to pladser til BLAST Premier Fall Finals, der er på spil i BLAST Premier Fall Showdown.

Efter gruppespillet har Astralis, Vitality, NIP, BIG, NaVi og FaZe allerede booket billet til LAN-finalerne.

Deltagerlisten til BLAST Premier Fall-showdown ser ud som følger:

  • USA Liquid
  • USA Evil Geniuses
  • G2
  • OG
  • Complexity
  • MAD Lions
  • Brasilien MIBR
  • Brasilien paiN
  • Danmark Heroic
  • 9z
  • Broken inline Virtus.pro
  • Movistar Riders
  • Fiend
  • Lynn Vision
  • POGGERZ
  • Sverige Dignitas

Samtidig med annonceringen af de to inviterede hold er der også lagt de første kampe op, og her skal Heroic skyde turneringen i gang mod mixholdet POGGERZ, der blandt andet tæller streameren Lobanjica.

Brackets til turneringen er dog endnu ikke offentliggjort, og det er derfor ikke til at sige, hvem Heroic kan risikere at rende ind i, hvis de formår at slå POGGERZ.

Alle kampene til BLAST Premier Fall Showdown er som følger:

Tirsdag den 12. oktober:

  • 12:30 - Danmark Heroic vs. POGGERZ
  • 15:30 - Sverige Dignitas vs. Fiend
  • 18:30 - Complexity vs. Brasilien MIBR

Onsdag den 13. oktober:

  • 12:30 - G2 vs. Lynn Vision
  • 15:30 - OG vs. Brasilien paiN
  • 18:30 - USA Evil Geniuses vs. MAD Lions

Torsdag den 14. oktober:

  • 15:30 - Broken inline Virtus.pro vs. Movistar Riders
  • 18:30 - USA Liquid vs. 9z

Fredag den 15. oktober:

  • 15:30 - Bracket A-semifinale 1
  • 18:30 - Bracket A-semifinale 2

Lørdag den 16. oktober:

  • 15:30 - Bracket B-semifinale 1
  • 18:30 - Bracket B-semifinale 2

Søndag den 17. oktober:

  • 15:30 - Bracket A-finale
  • 18:30 - Bracket B-finale
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.