17-årige BOROS er jordansk statsborger, hvilket giver udfordringer i forhold til indrejse i Sverige.

Endpoint svækket inden IEM Fall

Visum-problemer er igen et samtaleemne op til en stor CS:GO-turnering.

Endpoint må undvære BOROS til IEM Fall, da den jordanske spiller ikke har fået tildelt et visum i tide.

BOROS er derfor blevet hjemme, mens de resterende spillere er rejst til Sverige.

Det skriver Endpoint på Twitter, hvor holdet blandt andet skyder skylden på, at den korte til mellem kvalifikationen og eventets start har umuliggjort BOROS' mulighed for at få indrejsetilladelse.

Endpoint kvalificerede sig ellers den 14. september, men 14 dage har ikke været nok til at få styr på situationen, selvom holdet løbende har været i kontakt med de svenske myndigheder og den svenske ambassade om situationen.

Endpoint kommer til at stille op med holdets coach Allan Hender, da reglerne for udskiftning under Valves RMR-events er meget strenge. Derfor bruger holdet ikke en af deres akademispillere.

Endpoint stiller op til IEM Fall med følgende hold:

  • Thomas
  • Surreal
  • MiGHTYMAX
  • Allan Hender
  • CRUC1AL

Endpoint spiller sin første kamp onsdag aften klokken 20:15 mod Astralis. Derudover består gruppen af Heroic, Complexity, Sinners og Movistar Riders.

#1(Med 4 svar)
28. september 2021 kl. 14:08
rask
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Uanset hvem der har ansvaret, så er det godt nok amatøragtigt! Men det bliver spændende at følge.
#2(Med 3 svar)
28. september 2021 kl. 14:37
Wasin
Nu spørger jeg måske dumt - men hvad er det du mener der er amatøragtigt og hvad er det præcis der bliver spændende at følge? :D

Der er 14 dage mellem kval og turneringen og det har derfor gjort de ikke kan nå at få indrejse adgang - du skriver selv i artiklen de har været i løbende kontakt med myndigheder og ambassaden. Er det dem du mener er de amatøragtige? Regler er vel regler - og specielt i verden spækket med corona og sikkert utallige andre problemstillinger tænker jeg de er ret strikse omkring det.

Og i hvilken verden bliver det spændende at følge et hold med deres coach? Det er en kæmpe nedgradering og endpoints i forvejen sløje chancer for at gå videre er pludselig blevet fuldstændig elimineret :D
#3(Med 0 svar)
28. september 2021 kl. 14:56
Kristja
Det er ikke rask der har skrevet artiklen ^^
#4(Med 1 svar)
28. september 2021 kl. 15:02
rask
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
1) Det er ikke mig, der har skrevet artiklen. ;)

2) Jeg mener, det er amatøragtigt af orgen ikke at have det på plads. Man må som minimum forvente en vis professionalisme, herunder at have styr på noget så basalt som visum. Jeg er ikke inde i reglerne, men det må vel kunne arrangeres, så man hellere søger en gang for meget (i tilfælde af at man kvaller) end en gang for lidt.

3) Det bliver for mig spændende at følge, hvordan det kommer til at gå med coachen. Om han rent faktisk kan noget, eller om de bliver savet midt over (som de sandsynligvis ville blive alligevel).
#6(Med 0 svar)
28. september 2021 kl. 15:08
Wasin
Jeg ved ikke hvorfor jeg troede det var dig - det beklager jeg selvfølgelig!
#5(Med 0 svar)
28. september 2021 kl. 15:05
Kristja
Trist at skulle sidde ude til sit første lan som pro 🥲
#7(Med 0 svar)
28. september 2021 kl. 15:42
DH_JanLund
Utrolig at CS organisationer igen og igen bliver overrasket over en VISA process.
#8(Med 1 svar)
28. september 2021 kl. 15:56
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Endpoint kommer til at stille op med holdets coach Allan Hender, da reglerne for udskiftning under Valves RMR-events er meget strenge. Derfor bruger holdet ikke en af deres akademispillere.

Synes det er ærgerligt, at man ikke kan gøre et eller andet ved det her, og faktisk få et hold med 5 spillere som spiller aktivt.

De kunne lige så godt spille 4on5.
#11(Med 0 svar)
29. september 2021 kl. 12:34
NamrepuS
De skal jo have en til at kaste alt utility :-D
#9(Med 0 svar)
28. september 2021 kl. 16:07
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Tror desværre hele majoren og forløbet op til kommer til at blive kaotisk
#10(Med 0 svar)
29. september 2021 kl. 08:59
z1mZe
Synes det er ærgerligt at man løber ind i sådan nogle problemer. Synes dog det er endnu mere ærgeligt at man ikke kan bruge en academy spiller, som stand-in, men man er tvunget til at bruge en coach der normalt ikke ligger meget tid i at blive bedre individuelt, fordi der er nogle regler der mener det skal straffes.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.