
Danskere kunne ikke stoppe NaVi
s1mple skød NaVi til en sejr over OG i BLAST Premier Fall-gruppespillet, hvorfor det russiske mandskab fortsætter i upper bracket.
På første bane var det dog ikke s1mple, som virkelig dominerede. Her var et i stedet holdets anden ukrainer, B1T, som virkelig var i hopla. Den blot 18-årige NaVi-spiller præsterede nemlig en 23-7-score, hvilket var med til at skyde holdet til en storsejr.
OG kom tilbage på anden bane, hvor det danskerspækkede mandskab formåede at sejre 16-13, hvilket sendte kampen ud på et tredje map.
Her udspillede lignende historie sig som på første map. NaVi kom nemlig ganske stort foran, da s1mple dominerede og gik til pausen med en 17-7-score. Efter sideskiftet var det en smal sag for det russiske hold at lukke kampen.

NaVi fortsætter dermed i upper bracket, mens OG er ét nederlag fra at ryge ud af gruppespillet og derfor ende i BLAST Fall Showdown.
Fredagens BLAST Fall-gruppespil er dog endnu ikke overstået, da FaZe og Complexity møder hinanden klokken 20:30. Her får coldzera sin Complexity-debut, og denne bliver altså mod brasilianerens tidligere mandskab.
Det opgør kan følges herunder:























