Ansøgning til POWER Ligaen åbner
23D : 08T : 12M : 52S
Ugens Hungry Spiller må give en omgang til sine teammates.

Denne uges 'sultne' spiller skylder en omgang take away

Ugens 'sultne' spiller huserer i toppen af 4. divisionen. Og denne gang er det en lidt atypisk 'sulten' spiller.

Vi skal endnu engang have kåret denne uges 'sultne' spiller, og denne uge er det en lidt atypisk en af slagsen.

Det er nemlig på No Namers-holdet i 4. division A, hvor serrz spiller. I denne uge og i sidste uge var holdet nemlig i kamp, og her fik han dræbt sine teammates hele fire gange i tre kampe.

I sidste uge tog han blandt andet SheriffeNN og SkrigereNN med en granat, og i denne uge stod sidstnævnte i vejen for serrz AK-47.

No Namers sejrede alligevel i alle tre kampe, men det er ikke desto mindre et par uheldige svipsere, og der opfordres her fra redaktionen til, at serrz får givet en gang take away til holdet som plaster på såret.

Til at tage en bid af regningen er der nu et gavekort til Hungry på vej til serrz.

Du kan nominere Ugens Hungry Spiller, hvis du i løbet af ugen støder på en spiller i POWER Ligaen eller divisionerne, som du mener fortjener prisen.

Det kan både være en spiller, der har været så sulten, at personen har skudt rigtig mange, men det kan også være i den ende af skalaen, så en spiller, der ikke har fået særlig meget i løbet af ugens kampe, nu kan glæde sig lidt. Tøv ikke med at skrive til os enten i privatbesked her på Dust2.dk, en kommentar til denne nyhed eller på Twitter.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.