I videoen fortæller zonic blandt andet om gla1ves rolle.

Video: Astralis deler øjeblikke fra BLAST-gruppespillet

I en ny video fra Astralis giver den danske organisation et indblik i holdets BLAST-gruppespil.

Hvis du altid gerne har villet se, hvordan Astralis-spillerne reagerer på en vigtig sejr eller et nederlag, så har du nu muligheden, da organisationen netop har udgivet en YouTube-video med forskellige klip fra BLAST Premier Group Finals.

I videoen bliver der blandt andet givet et indblik i, hvordan spillerne snakker sammen mellem maps, reagerer umiddelbart lige efter et nederlag, mens også særligt gla1ve og zonic figurerer ved talerstolen.

I flere forskellige klip sidder gla1ve og zonic nemlig og taler til kameraet, og her fortæller Astralis-IGL'en blandt andet om, hvordan det kan være hårdt at stå som IGL og tage skylden for et nederlag.

Den næsten 17 minutter lange video inkluderer også zonic, som fortæller nærmere om Magisk som IGL såvel som gla1ves rolle, når han ikke selv sidder på serveren.

Dét og meget mere kan du se i videoen herunder:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.