Ansøgning til POWER Ligaen åbner
23D : 08T : 38M : 31S
Der er masser af kampe i POWER Ligaens divisioner onsdag aften.

Flere spændende divisionsopgør i vente

Onsdag aften er der igen kampe i POWER Ligaens divisioner, hvor vi viser kampe fra både 2., 3. og 4. division.

Det er blevet onsdag, og der er igen kampe på programmet i POWER Ligaens divisioner.

De fleste hold har været i aktion, og det er netop også to af dem, der lægger ud på serveren onsdag aften.

Her skal vi et smut til 3. division C, hvor rækkens tophold Karlslunde Esport krydser klinger med MultiHunters, der indtager rækkens sjetteplads med tre point efter en kamp.

Efter den kamp vender vi blikket mod 4. division D, hvor der er et potentielt topopgør i vente. Her skal Klubhs nemlig i duel med Hannes Drenge, og de to hold ligger før aftenens kamp á point på 3. og 4. pladsen.

Tæt kamp om pladserne

I aftenens senere kampe skal vi til 2. divisionerne, hvor vi begynder i A-rækken. Her skal to af de tre top 3-hold i kamp, når DREAM Alliance og HDE.Hype brager sammen klokken 20:00. HDE.Hype har spillet en kamp mindre end DREAM Alliance, og de kan derfor slå et lille hul til forfølgerne med en sejr i aftenens kamp.

Aftenen rundes af i 2. division B, hvor Avalanche og Tricked.AT mødes klokken 21:00, inden Falcons møder oprykkerne fra Faceit Fiat klokken 22:00.

Onsdag aften på streamen ser ud som følger:

  • 18:00 - MultiHunters vs. Karlslunde Esport (3. Division C)
  • 19:00 - Klubhs vs. Hannes Drenge (4. Division D)
  • 20:00 - HDE.Hype vs. DREAM Alliance (2. Division A)
  • 21:00 - Avalanche vs. Tricked.AT (2. Division B)
  • 22:00 - Falcons vs. Faceit Fiat (2. Division B)

Følg med på streamen herunder:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.