boltz blev i januar hentet tilbage til MIBR.

MIBR-spiller misser BLAST på grund af corona

Den brasilianske riffelspiller var ellers vaccineret, men han er alligevel blevet smittet og derfor ikke rejst med holdet til Europa.

MIBR kommer ikke til at stille med boltz, når de senere på måneden skyder BLAST Premier Fall-gruppespillet i gang.

Det skriver det brasilianske hold på Twitter.

Årsagen er, at boltz er testet positiv for covid-19 på trods af, at han er vaccineret. Det sætter spilleren selv ord på i et twitteropslag.

Som du har set, tager jeg ikke til Europa på grund af covid. Jeg tog min vaccine, men jeg har fået den stærkere variant. Jeg tager mig af mig selv og er isoleret derhjemme. Hvis jeg ikke havde fået vaccinen, kunne det være værre. Lad dig vaccinere, skriver den 24-årige brasilianer.

Akademispiller får chancen

I stedet for boltz er brnz4n fra MIBR Academy blevet hevet ind og er rejst med førsteholdet til Europa. Han er et mere ubeskrevet blad i HLTV-regi, og det samme er MIBR Academy.

Holdet blev først samlet i løbet af sommeren i år, og brnz4n har været på akademiholdet siden 16. august.

Det er dog nogle store sko, han skal fylde, eftersom boltz i år har været en af de bedste på MIBR-mandskabet målt på gennemsnitsrating. Såldes kan notere sig et gennemsnit på 1.08 over 99 maps. Kun chelo er bedre med et gennemsnit på 1.13 over samme periode.

brnz4n kan dog se frem til at blive kastet for løverne, når MIBR tager hul på gruppe B i BLAST Premier Fall. Her er de havnet i gruppe med NIP, BIG og G2, og det er netop sidstnævnte, MIBR skal møde i første kamp.

MIBR's hold til BLAST Premier Fall-gruppespillet kommer til at være følgende:

  • Brasilien chelo
  • Brasilien yel
  • Brasilien exit
  • Brasilien shz
  • Brasilien brnz4n
#1(Med 4 svar)
8. september 2021 kl. 10:55
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Nøgleordet der er vel kunne, det kunne også være værre selvom han var vaccineret.
Synes det er vildt at det man bliver vaccineret mod alligevel kan gøre en syg. De virker til at have en elendig effekt de vacciner 😳
#2(Med 3 svar)
8. september 2021 kl. 10:57
d0kz
Guld Sæsonkort Sæson 15
Tag nu bare den fucking vaccine xD
#3(Med 2 svar)
8. september 2021 kl. 10:59
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Har allerede fået Pfizer x2
Men det er udelukkende fordi jeg har en svigermor der er terminal af lungekræft desværre.
Derfor er det da ikke mindre skræmmende at de har så dårlig en effekt.
Jeg havde btw feber opkast diarre en helt uge efter nummer 2 stik
#4(Med 1 svar)
8. september 2021 kl. 11:10
WeiZ
Jeg havde intet efter hverken første eller andet stik. Lidt med skulderen i form at jeg ikke kunne rækkehånden helt op i vejret, But Thats it. :p
#5(Med 0 svar)
8. september 2021 kl. 12:35
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det har man uanset hvad der bliver sprøjtet ind så længe det er i side delts Trust me 😂😂😂🙏
Der var snak om kontrol grupper der fik saltvands spray, om det er en konspirations teori eller virkelighed ved jeg ikke, men det står på Sundhedsstyrelsens side vidst nok 💪😂 Jeg fik hvertfald noget sprøjt jeg blev hammer syg af. Føler mig stadig træt..
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.