
Singularity henter tidligere NaVi-stjerner
GuardiaN og seized er blandt de fem spillere, som fremover skal repræsentere Singularity, da organisationen nu er klar med et nyt hold.
Her har den danske organisation altså også valgt at gå væk fra dansk Counter-Strike, som Singularity ellers har været en del af i det seneste lange stykke tid, men fremover vil fokusset altså være på CIS-regionen, hvor det nye hold er fra.
Vi er et fuldstændig nyt hold, hvor vi har forsøgt at kombinere erfarne spillere og unge spillere sultne efter sejre. Vores mål er at blive et konkurrencedygtigt hold i slutningen af året og derefter skridt for skridt stige på ranglisten og tilfredsstille vores fans, fortæller seized i forbindelse med annonceringen.
seized, som i flere år spillede for NaVi, er sammen med GuardiaN de to klart mest erfarne spillere på holdet. Begge de to har da også en fælles fortid fra netop NaVi, og det er derfor to spillere, som virkelig ved, hvad der skal til for at nå toppen.
De resterende spillere er tre forholdsvis ukendte, unge russere, hvoraf to af dem spillede sammen med seized tidligere på året under Trident-banneret.
Singularity består af:
GuardiaN
seized
clax
Norwi
d1Ledez
fierce (coach)
Holdet har allerede haft en uofficiel debut, da det blev til en 3.-4. plads i IronWar Grand Prix 2021 under navnet BEZ ZP efter nederlag til AGO og SKADE.
Holdets annonceringsvideo kan ses herunder: