
Videre til lukket kvalifikation
Copenhagen Flames er videre til den lukkede IEM Fall-kvalifikation efter en sejr over Wisla Krakow i semifinalen.
Flames kæmpede sig i går hele vejen gennem den åbne kvalifikations mange runder, hvorfor kun semifinalen manglede for danskerne i dag.
Her skulle de op imod Wisla Krakow, der er rangeret som nummer 63 i verden, så Flames var da også favoritter i opgøret.
Arbejdet skulle dog stadig gøres færdigt, og det gjorde flammerne, da de vandt 16-11 og 16-12 på de to første maps.

I den lukkede kvalifikation skal i alt 16 hold dyste om 12 pladser til IEM Fall 2021, der er den sidste europæiske RMR-turnering, hvori holdene kan optjene point og dermed kvalificere sig til majoren i Stockholm senere på året.
Udover Copenhagen Flames er MAD Lions og Fiend indtil videre sikret en plads i den lukkede kvalifikation.
Tilmeld dig de to sidste åbne kvalifikationer herunder:























