Fra venstre: jabbi, Zyphon, HooXi, roeJ, nicoodoz (Foto: Copenhagen Flames)

Flames klar til slutspillet trods internetproblemer

nicoodoz' internet ville ikke lade danskeren spille første map.

Copenhagen Flames er videre til slutspillet i Pinnacle Fall Series 1 efter en 2-1 sejr over Movistar Riders.

Selvom danskerne endte med at vinde, var det ikke uden problemer, for ved kampstart fik nicoodoz internetproblemer, og derfor måtte Flames hive en stand-in ind på serveren.

Valget faldt på Kronow, der primært var aktiv tilbage i 2017 og 2018, hvor han repræsenterede flere hold i sub-toppen. På CV'et har han hold som XI og ZetMac, hvor han spillede på hold med blandt andre Queenix og Cabbi.

Det var dog til at se, at det er nogle år siden, Kronow var aktiv, for han havde store problemer på første map, som Flames endte med at tabe.

Heldigvis for flammerne var nicoodoz klar til både andet og tredje map, som faldt ud til danskernes fordel. Copenhagen Flames endte derfor med en samlet 2-1 sejr.

Copenhagen Flames
2 - 1
Movistar Riders
Alle maps
Copenhagen Flames K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Fredrik 'roeJ' Jørgensen 59 - 44 +15 81.9 79.2% 1.24
Danmark Rasmus 'Zyphon' Nordfoss 53 - 42 +11 79.2 73.6% 1.20
Danmark Jakob 'jabbi' Nygaard 54 - 45 +9 75.1 72.2% 1.14
Danmark Nico 'nicoodoz' Tamjidi 31 - 23 +8 69.0 70.2% 1.11
Danmark Rasmus 'HooXi' Nielsen 37 - 45 -8 67.3 65.3% 0.96
Danmark Christian 'Kronow' Kronow 6 - 21 -15 34.3 40.0% 0.37
Movistar Riders K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Alejandro 'alex' Masanet 49 - 46 +3 76.4 66.7% 1.09
Álvaro 'SunPayus' García 44 - 45 -1 67.6 66.7% 1.02
Raúl 'DeathZz' Jordán Nieto 46 - 47 -1 74.7 68.1% 0.98
Alejandro 'mopoz' Fernández-Quejo Cano 42 - 53 -11 70.3 62.5% 0.86
David 'dav1g' Granado Bermudo 39 - 49 -10 61.2 59.7% 0.80

Sejren sender Flames videre til slutspillet, hvor de sammen med 12 andre hold skal dyste om førstepræmien på 250.000 kroner samt en plads til LAN Sweet LAN 2022, hvor der er over 1,5 millioner kroner i præmiepuljen.

Følgende hold er klar til slutspillet:

  • Danmark Copenhagen Flames
  • Endpoint
  • SKADE
  • 1WIN
  • Sverige Galaxy Racer
  • Sverige Dignitas
  • Fiend / Sverige GamerLegion
  • FunPlus Phoenix / AGO
  • Verden Invite
  • Verden Invite
  • Verden Invite
  • Verden Invite
#1(Med 0 svar)
3. september 2021 kl. 14:26
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Lækkert de hiver den hjem alligevel wpwpwp
#2(Med 0 svar)
3. september 2021 kl. 14:52
Famous
Probs til Kronow trods et "skidt" map, satme ikke en nem situation at komme ind i! :)
#3(Med 2 svar)
3. september 2021 kl. 16:12
SEBM1337
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
twitter.com/nicoodoz/status/1433602940934238209?s=.. Internet problemer eller sovet over sig? :Ddd
#4(Med 1 svar)
3. september 2021 kl. 16:26
nicoodoz
Major deltager
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Gaimin Gladiators
rimelig cringe m8, jeg var inde på serveren og timede da vi skulle til at gå live ;D
Men træt, det var jeg :)
#5(Med 0 svar)
3. september 2021 kl. 16:35
SEBM1337
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Harmløs joke. Godt spillet :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.