
RpK lægger musen på hylden
RpK stopper karrieren.
Det skriver franskmanden selv på Twitter torsdag eftermiddag.
Dermed siger den 32-årige spiller farvel og tak efter 14 år i først Counter-Strike: Source og senere i CS:GO.
Den franske riffelspiller med kælenavnet 'Tanken' har senest tørnet ud for Vitality, hvor han var fra begyndelsen i 2018 til april i år.
Her spillede den franske veteran, hvad der skulle vise sig at blive den sidste kamp i professionel sammenhæng, da Vitality blev slået ud af BLAST Spring Showdown til 9z.
Tidligere i karrieren har RpK tørnet ud for blandt andre Verygames, Titan, G2 og Envy.
I den tid har han blandt andet vundet cs_summit 4, IEM Beijing, EPICENTER 2019 og BLAST Fall.
Hvad fremtiden nu byder på for den 32-årige franskmand, fortæller han ikke i opslaget, men han teaser for, at der snart kommer noget ud. Derudover har han også startet en webshop med 'tank' merchandise.






















