
Nyt hold får debut i 1. Division: "Vi er rigtig farlige"
Et nyt hold ser dagens lys og er klar til at tage 1. Division med storm, hvor ambitionerne er tårnhøje allerede inden den første spillerunde.
Inspire, som er holdets IGL, annoncerede holdkortet på Twitter mandag, og i et interview med Dust2.dk fortæller han, at selvom holdet er nyt, så er forventningerne tårnhøje.
Vores målsætning er at rykke op i POWER Ligaen - om det er at komme på en førsteplads eller gøre det gennem slutspillet er lidt ligemeget, men det er vores klare målsætning at rykke op.
Jeg føler, at vi har en god blanding af talent og erfaring samt en fælles forståelse for, hvordan spillet skal spilles, der gør, at vi er rigtig farlige, fortæller Inspire.
Allerede tirsdag har IDK, som holdet er blevet kaldt, to kampe på programmet, når de starter ud imod Sørby Esport og senere på aftenen står over for Agaming.
Her er det da også en håbefuld IGL, som går ind til kampene, selvom han er klar over, at det bliver to svære kampe, hvor niveauet virkelig skal findes frem, hvis det skal blive til seks point.
Inden kampene har vi tænkt meget på vores eget spil samt set demoer af modstanderne og kigget dem igennem for at se, hvad deres tendenser er.
Jeg forventer, at det bliver to gode kampe mod to gode modstandere. Kampene kan gå begge veje, og det bliver en fed start på sæsonen, men jeg håber, at vi kan trække det længste strå!
Seks point vil betyde meget
Med den forventede hårde sæsonstart vil det også varme med seks point, lyder det fra Inspire, som særligt lægger vægt på, at det mentale kan få et boost.
Det vil betyde en hel del at starte sæsonen ud med seks point. Det vil give os noget momentum i en masse udebanekampe, som ligger her de næste mange uger. Samtidig vil det give os en stor tro på tingene allerede fra start, og en tankegang om, at vi er et tophold.
Om det bliver til seks point tirsdag aften, må vi vente spændt med at finde ud af, men én ting er sikkert. IDK er et mandskab, som er kommet for at kæmpe med i toppen af Ligaen.
IDK består af:
Inspire
Zorenzen
mzry
Marcel
dinesen
IDK starter sæsonen ud med følgende opgør:
- 19:00 - IDK vs. Sørby Esport
- 20:00 - Agaming vs. IDK