
Lyngby Vikings sejrer i danskerbrag
Lyngby Vikings trak sig sejrrigt ud af kampen mod ex-QBF i BLAST-kvalifikationen Pelajeetcom Sereis Fall Finals 2021.
Kampen blev spillet som et Bo1-opgør, og det var derfor vigtigt at være helt klar fra start. De to mandskaber var da også begge klar, og det kunne ses fra start.
De første runder gik dog ex-QBF's vej. Her kom BERRY og co. foran 6-0, men Lyngby Vikings var langt fra klar til at give op, og med FASHR og Daffu i front spillede de kongeblå vikinger sig til syv runder inden sideskiftet.
Det var dog, da de kom på T-siden, at Lyngby Vikings virkelig lagde sig i selen. Med 19 kills var det igen Daffu, som viste højt niveau, og den 23-årige dansker spillede derfor en vigtig rolle i de kongeblås comeback, som så dem vinde de nødvendige ni runder efter sideskiftet, hvorfor de tog en 16-14-sejr.

Mens Lyngby Vikings startede solidt ud i kvalifikationen, så gik det knap så godt i mandskabets anden kamp. Her stod de over for et varmt Apeks-mandskab anført af AcilioN, og her måtte danskerne lide et 10-16-nederlag.
ex-QBF skal også i duel senere lørdag eftermiddag, når de står over for finske KOVA klokken 16:30. Det opgør kan følges herunder:




















