
k0nfig kommer med opdatering
k0nfig måtte i sidste uge melde afbud til ESL Pro League, og Complexity måtte i stedet hive NaToSaphiX ind som standin.
Årsagen var, at k0nfig faldt i lufthavnen og brækkede håndledet, og onsdag i sidste uge blev han så opereret.
Og mens Complexity tidligere denne uge sikre sig en plads i slutspillet af ESL Pro League, så er der flere glædelige nyheder fra danskerholdet.
k0nfig har nemlig fredag eftermiddag lagt en opdatering op på Twitter.
Næsten ingen smerte i øjeblikket, fingrene føles gode og bevæger sig virkelig nemt nu. Gode tegn, skriver den danske stjerne.
Ifølge de første meldinger kan k0nfig forvente at have gips på i fire til seks uger, og herefter følger genoptræning, har han tidligere oplyst. Om dagens nyheder ændrer på det, kommer k0nfig ikke ind på.






















